Mette Frederiksens horoskop

Jobbet som politiker er ideelt for Mette Frederiksen, for her kan hendes medfødte potentialer, uddannelse og erhvervede talenter folde sig ud. Her kan hun realisere sig selv - her er hendes kald!

Mette Frederiksens horoskop

viser, at i jobbet som politiker, har hun fundet sit kald. Hun har høstet megen ros for at have klaret coronakrisen så godt. Stod frem med autoritet og omsorg for danskerne (for nu at bruge et politikerudtryk), trådte i karakter – nærmest om en landsmoder.
Red på en popularitetsbølge i den brede offentlighed og Socialdemokratiet stod til fremgang. “Magtfuldkommenhed” er dog et ord, som bruges af hendes kritikere. I politik – som i så meget andet – går det op og ned.

mette-frederiksens-horoskop

Billedkilde: News Oresund   Creative Commons Attribution 2.0

Men hvem gemmer sig bag rollen som statsminister?

Hvem er Mette Frederiksen egentlig?

Wikipedia fortæller at hun er født i Ålborg, 1977 i en socialdemokratisk familie, faren typograf og tillidsmand, moren pædagog.
Startede som 15-årig sin politiske løbebane som medlem af Socialdemokratisk Ungdom 1992. Blev valgt i ind i folketinget som 24-årig.
Har en Bachelor i administration og samfundsfag fra Ålborg Universitet 2007 og en kandidatgrad i Afrikastudier fra Københavns Universitet 2009.
Har to børn, er skilt og har en kæreste, som hun gerne vil giftes med.

Men hvem er hun på et dybere plan?

Er hun psykologisk skruet sammen til at klare jobbet?
Hvor dybt stikker autoriteten og omsorgen – er det en påtaget rolle eller kan hun stå inde for den?
Denne psyko-astrologisk analyse fortæller, at hendes horoskop rummer vilje, intellekt, etik og følsomhed.

 

Mette Frederiksens horoskop

Med Solen i Skorpionens og Månen i Fiskenes tegn er her et skarpt og intuitivt intellekt – en stærk fornemmelse for begreber, mennesker, følelser, idealer og ”det, der er rigtigt”.

Solen hersker over MC og er i 1. hus, dvs. karrieren er forbundet med let at projicere sig ud i omgivelserne.
Den er i kvadrat til Saturn i 10. hus – alvor, kontrol og intet tillades at komme i vejen for ambitioner om personlig værdighed, at markere sig offentlig med autoritet i en lederposition og at formidle budskabet. Saturn hersker over 3. hus: Kommunikation og formidling. Merkur – intellektets og kommunikationens planet – er i Skyttens tegn. Sind og nervesystem er på overarbejde!

Folk født i Skorpionens tegn er kendt for at have en stærk vilje, de er beslutsomme, målrettede, har kontrol over sig selv (og gerne over andre), er udholdende, har evner for det politiske spil og er i stand til at drage fordel af næsten alt.

Mette Frederiksens horoskop viser  ikke alene Solen, Ascendanten, Venus og Uranus i Skorpionens tegn – men har også overvægt af planeter i horoskopets østside (ascendant-siden). Det betyder, at man nødigt åbenbarer noget om sig selv – kortene holdes tæt ind på kroppen!

Når vi ser hende på tv, fornemmer vi en følelsesmæssig intensitet.

Den kommer dels fra Venus i Skorpionen (dybde, intensitet, kontrollerede følelser, tiltrækning af magtspillet) og dels fra Uranus (intensitet og behov for individualitet og uafhængighed). Uranus er meget fremhævet, fordi den sammen med Venus er i 1. hus, i kvadrat til MC og tillige er ”Oriental”, dvs. den stiger op over horisonten lige før Solen. Det betyder, at den er særlig vigtig ift. karrieren.

Venus-Uranus kan også betyde frie og ubundne relationer – så gavnligt for politikere, når de skaber alliancer og dropper dem igen, fordi bedre muligheder viser sig.

Mars i Løvens tegn (begge ild) tyder på handlekraft, charme, fandenivoldskhed og en vis immunitet over for kritik og angreb. Her er også en ophøjet fremtoning, som let projiceres ud i offentligheden (kvadrat til Ascendanten).

Mars er også i kvadrat til Venus-Uranus – de intense følelser forstærkes.

Disse få aspekter siger næsten det hele.

Her er et stort behov for at udtrykke styrke, udøve lederskab, for at manøvrere i et politisk miljø og for at træde frem for offentligheden på en intens måde.

Jobbet som politiker er derfor helt ideelt for Mette Frederiksen, for her kan hendes medfødte potentialer, uddannelse og erhvervede talenter folde sig ud. Her kan hun realisere sig selv – her er hendes kald!

PRØV EN ASTROLOGISAMTALE
Mette F. nåede det højeste en politiker kan nå – at blive Statsminister – 27.6.2019. Solar Arc Jupiter var på MC – succes, anerkendelse, fuldbyrdelse af formålet.
(Ved Solar Arc bevæger alle planeter sig i takt med progressive Sol, dvs. 1° om året).

Da hun blev Formand for Socialdemokratiet 28.6.2015, var Solar Arc Sol (det samme som progressive Sol) = Jupiter i hendes fødselshoroskop og Transit Jupiter var på MC. (= betyder konjunktion, kvadrat eller opposition, her udløses energier, som kommer til udtryk som særlige hændelser i livet).

Hendes store tid var fra 11. marts 2020, hvor hun trådte i karakter som landsmoder med håndtering af coronakrisen ved at tage ansvar for nedlukning af landet og anbefale social distance.  (Progressive Venus = Jupiter i 8. Venus hersker over 7. hus – forholdet til andre og over 12. hus – isolation).
Jupiter går igen i disse vigtige hændelser vedrørende hendes karriere. Den ovale ring omkring Jupiter, viser at den er uaspekteret og det betyder, at Jupiter er meget vigtig i hendes liv.

Jupiter i fødselshoroskopet står for

Etik, sansen for retfærdighed, optimisme, erkendelse, forståelse, overbevisninger, tro.

Værdier som disse kan have motiveret hende til at blive politiker.
Måske ville hun være med til at skabe et mere retfærdigt samfund med lige muligheder for alle?

For et par generationer siden startede mange politikere nok deres karriere med store idealer, entusiasme og store ønsker om at være med til at forbedre samfundet – men oftest gled idealerne i baggrunden til fordel for det politiske magtspil.

I dag starter unge deres karriere som politikere allerede i skoletiden, hvor de fanges i  det politiske spil med valg til elevråd m.m. og i de politiske ungdomsorganisationer. Og får derfor ikke erfaringer og føling med livet uden for de politiske cirkler. Nogle får ikke afsluttet deres uddannelse og står derfor svagt, hvis de i en periode ikke bliver valgt ind i Folketinget.

Rx ved Jupiter angiver, at den er retrograd og det betyder, at entusiasmen er lidt nedkølet og ej helt spontan – noget skal lige overvejes.

Følelser og sensitivitet er højnede.

Jupiter er i Krebsen.

Mette Frederiksens horoskop viser 5 planeter i vand elementet, incl. Månen – så man har let til følelser. Mange planeter i Vand elementet, betyder er socialt engagement, har let ved til at skabe kontakt med andre.

Månen er i Fiskenes tegn, peger i samme retning – stort behov for at føle og forstå følelser – her er medfølelse, sensitivitet og idealisme.
Månen er også i 4. hus – hjemmet og nationen. Den rette placering for en landsmoder!

Månen er også kvadrat med Merkur og Neptun. Merkur er intellekt og kommunikation. Neptun er fantasi, idealisme, intuition – men kan også være forvirring, bedrageri, fortryllelse, illusion – ”det er noget andet, end det synes at være”.
Et eksempel på det sidste, så vi for et par år siden, da det kom frem, at Mette havde pyntet på sit socialdemokratiske CV ved at foregive at være vokset op i et boligkompleks i Ålborg. Selvfølgelig kunne barndomsbekendte afsløre, at hun kom fra det nærliggende villakvarter.

Merkur-Neptun kan også betyde ”politikertale” dvs. at tale uden om og aldrig at svare på et spørgsmål.

Pluto – ascendantherskeren og magtens planet,

er sekstil til Merkur-Neptun, det kan betyde psykiske evner til at læse mellem linjerne, at høre og forstå det usagte – ikke det værste for en politiker.

Pluto er i 12. hus – frustration med verden, fordi den ikke forstår én. Kan også være fantasier om magt og kontrol over tingene og at være ubevidst om egne motiver og skyggesider.

Merkur-Neptun er i trigon til MC er praktisk idealisme, hvilket hun har vist med sine Afrikastudier og at  hun startede en kampagne til beskyttelse af prostituerede, gav en officiel undskyldning på landets vegne til Godhavnsdrengene og sælger sig som børnenes fortaler.

Måske vil dette potentiale mere komme til udfoldelse, når statsministertiden er ovre i en humanitær organisation?

Den stiplede linje mellem Månen og Saturn viser et quindicile aspekt (165°), som henviser til kontrollerede følelser og at hun vil ha’ succes for at bevise sig selv og at tryghed for hende er at sætte og nå mål

Hendes dynamiske horoskop foreslår, at til trods for modgang, hårdt arbejde og frygt for tab (Pluto kvadrat Saturn april 2021 til februar 2022) har hun også medvind og styrke i samme periode (MC kvadrat Jupiter – hendes vigtige planet og sa Uranus q Pluto).
Da hun har Mars i Løvens tegn har hun nok en vis immunitet over for kritik og angreb – slipper hun nok også helskindet fra Minksagen.

Målet for en politiker er (som regel, desværre bare) at blive genvalgt.
På den ene side ser efteråret 2022 og foråret 2023 rimeligt fornuftigt ud, for hun vil have let ved at projicere sig ud i offentligheden (sa Sol kvadrat Måneknudeaksen + tr Uranus = MC og quindicile 165° Asc).

Mette Frederiksens horoskop viser, at hun gode chancer ved valget 1. november 2022:

Sa eller prog Sol kvadrat til ☊ – nordlige måneknude.
En vigtig milepæl i karrieren.

Sa Saturn er knj Pluto, hersker over hendes ascendant
Det betyder, at det overordnede tema for 2. halvdel af 2022 er en oplevelse af trussel og hårdt, hårdt arbejde.
Resultatet – en ny statsministerperiode?

Tr Uranus er kvadrat MC      1. juli, 18. okt og 19. april 2023
Det betyder astrologisk store, uventede og pludselige ændringer i karrieren. Frigørelse fra restriktioner og begrænsninger. Man opdager nye muligheder for større frihed og for at udfolde sig selv.
Det kan også betyde fremgang ved valget 1.11.2022

Tr Saturn over IC            21. feb, 22. okt
De sidste par år regnes astrologisk for en vanskelig periode, hvor man ikke rigtigt kommer nogen vegne og oplever megen modgang. En ny og vigtig livsfase begynder – hvor vigtig den der, bliver først klart om nogle år.
Livet begynder herfra at blomstre igen og det er på tide at finde ud af, hvad der er vigtigt. Astrologien anbefaler, at hjemmelivet, det personlige og at bygge nye relationer, som bedre passer til det nye liv bør fylde mere.
Tr Saturn er samtidig overfor MC – et boost til karrieren – 1.11.2022!

Disse tidsangivelser skal tages med et gran salt, for hendes fødselstidspunkt er måske ikke helt nøjagtigt. Bare 4 minutter fra det rigtige tidspunkt betyder en forskel på 1° og dermed 1 år.

Et er astrologiske antydninger – noget andet er det virkelige liv.
Ovenstående kan betyde et helt nyt og stærkere fundament for hendes politiske virke.
Det kan også betyde en helt ny livsfase.

Konklusion

Mette Frederiksens horoskop ser ud til at rumme to potentialer – den kontrollerede politiker og det følsomme menneske.

Vi har set begge folde sig ud – måske vil det sidste komme endnu mere til udfoldelse, når tiden som toppolitiker er ovre?

Ved en astrologisamtale bliver du klogere på
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.

LÆS MERE OM ASTROLOGISAMTALER HER…

Del denne artikel:

Kendtes horoskoper

Kamala Harris' horoskop

Kamala Harris’ horoskop

Kamal Harris’ horoskop viser ikke alene en viljestærk, feminin! kvinde, der VIL skabe store ændringer i samfundet  og verden – på en fredsskabende og harmonisk måde – men også en kvinde, der har energien, baggrunden og kvalifikationerne.

Læs mere
Trump

Donald Trumps horoskop

Donald Trump er en af de mest kendte personer i verden. Han er forsidestof, for næsten hver gang han udtaler sig offentligt kommer der nye uhyrligheder, overdrivelser, angreb, mistænkeliggørelse eller fornærmelser, der om muligt er værre end de foregående. Går hver gang over stregen, synes at blive mere og mere skinger.

Læs mere
HCA

En astro-samtale med HC Andersen

De fleste kender H. C. Andersen som en hyggelig eventyrdigter – men han var også en kritiker af samfundsordenen og af menneskers måder at behandle hinanden på. Med stor psykologisk indsigt, humor og ironi spiddede han det falske og oppustede og behandlede på nye måder de evige temaer om uretfærdighed og kampen mellem det gode og det onde.

Læs mere
Kong Frederik

Kong Frederik X’s horoskop

Kong Frederik X har fået anerkendelse og er blevet populær især blandt de unge som sports- og musikprins.
Han er blevet trænet, oplært og forberedt hele sit liv til at indtage posten som Konge.
Se i denne astro-psykologiske analyse om han har potentialerne.

Læs mere
Lars Lokke

Lars Løkkes horoskop

Lars Løkke har 4 planeter og MC i Tyrens tegn – konkret og praktisk, bringer sig naturligt i centrum, har talegaverne, er i god kontakt med folk, vil skabe store ændringer med kreativ problemløsning.

Læs mere
Biden

Bidens horoskop

Joe Biden er et modent menneske – troværdig, etisk og moralsk. Et sådant menneske som præsident har USA og verden netop brug for nu.

Læs mere
Translate »
GRATIS INTRO-SAMTALE

Få en 10 min. gratis intro-samtale ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.✨
I intro-samtalen kan du få en afklaring på, hvad du vil få ud af en længere astrosamtale, og hvordan det kan hjælpe dig.