
Jeffrey Epstein
eller rettere hans filer eller arkiv – dvs. mere end 3 mill dokumenter, billeder og videoer af hans klientel – er igen i offentlighedens søgelys i februar 2026. Solar arc – sa Pluto er p.t. på hans MC og tr Mars på hans nordlige måneknude – begge betyder stor projektion ud i offentligheden. Vores horoskoper fortsætter nemlig med at virke efter inkarnationen.
Her er en sammenhængende fremstilling – baseret på Wikipedia og AI – Google Gemini og hans horoskop.
Astrologien fortæller os ikke alene hvornår noget kan ske, men også om hvordan vi psykisk er sat sammen – dvs. de potentialer og udfordringer, vi ankommer til denne planet med – eller rettere de opgaver, vi er kommet for at løse i denne inkarnation. Det er noget med at bearbejde blokeringer og transformere mindreværd, selvoptagethed og egoisme til livsfremmende energier. Og det er jo meget tydeligt, at Epstein ikke løste den opgave i denne inkarnation.
Jeffrey Epstein – Vandbærerens tegn
blev født 20. Januar 1953 og voksede op i et middelklassekvarter, faren var gartner og mor skoleassistent, i Brooklyn, New York i 1950’er og 1960’erne. Han var så dygtig til matematik og musik i skolen, at han sprang to klasser over, læste videre på New York University (NYU), men færdiggjorde aldrig en uddannelse.
Blev dog ansat som lærer i fysik og matematik, underviste børn af byens rigeste familier og mødte der Alan Greenberg, far til en af hans elever, der tilbød ham et job i den investeringsbank, som han var topchef for.
Epstein var 23 år – astrologien fortæller os, at tr Uranus og Mars var konjunktion med hans MC – karriere, transit – tr Pluto i spænding til hans Asc – dvs. ny stor begyndelse!
På rekordtid – 4 år blev han partner i banken, tr Pluto var på hans Merkur, hersker over 8. hus og tr Uranus i spænding til Pluto i hans fødselshoroskop, nær hans 8. hus – andre folks penge.
Et halvt års tid senere blev han dog tvunget til at forlade banken – uregelmæssigheder og noget fordækt ved hans kunderelationer.
Et halvt års tid senere startede han sit eget konsulentfirma J. Epstein & Co. Sa Asc i spænding til = Jupiter, tr Pluto ☌ hans Saturn og sa Måne = MC.
Firmaet blev markedsført som et eksklusivt “management firm” for de ekstremt rige.
5 år senere i 1987 blev det helt store vendepunkt i Epsteins liv. (tr Pluto = Jupiter og MC, tr Neptun = Måne, sa Jupiter = Venus, sa Jupiter (held og fremgang) = Venus ☌ Mars, sa Venus = Merkur, tr Saturn = hans Sol).
Inden for få måneder gik han fra at være en relativt ukendt eks-bankmand til at være dybt involveret i både et af historiens største svindelnumre med Steven Hoffenberg og som den betroede rådgiver for en af verdens rigeste mænd (L. Wexner).
Steven Hoffenberg (1945-2022) var en amerikansk forretningsmand og finansmand eller nærmere spekulant og beskrives som Jeffrey Epsteins mentor i den kriminelle finansverden.
Deres firma udviklede sig fra 1987 til 1993 til et af USA’s største svindelnumre. De svindlede over 3.000 investorer for ca. 475 millioner dollars. Svindlen bestod i at opkøbe ubetalte regninger (factoring), sælge dem og andre værdipapirer, baseret på falske tal og bruge pengene til at betale tidligere investorer og finansiere en ekstrem luksustilværelse med privatfly og palæer.
Hoffenberg kaldte senere Epstein for hjernen – arkitekten bag de ulovlige finansielle strukturer og hævdede, at Epstein lærte alt om hvidvaskning og skuffeselskaber af ham.
Da korthuset ramlede i 1993, tog Hoffenberg det fulde juridiske ansvar og blev i 1997 idømt 20 års fængsel, endte med at afsone 18 år og blev løsladt i 2013, men blev fundet død under mystiske omstændigheder i sin lejlighed i Connecticut i august 2022.
Wexner født 1937, amerikansk milliardær og forretningsmand, skabte et af historiens mest succesfulde detail-imperier. Wexner gav 11. juli 1991 (tr Uranus ☌ Asc og tr Neptun = Uranus, hersker over 2. hus) Epstein en juridisk fuldmagt, der var så omfattende, at Epstein kunne købe huse, fly og tage lån i Wexners navn uden at spørge om lov – dvs. ret til at handle på Wexners vegne i næsten alle økonomiske og personlige anliggender.
1991 var et heldigt år for Epstein, for her mødte han tillige Ghislaine Maxwell, datter af den britiske mediemogul Robert Maxwell. Hun søgte tilflugt i New York i slutningen af 1991, for hendes far var netop død under mystiske omstændigheder – faldt over bord fra sin yacht, hvorefter det kom frem, at han havde stjålet millioner fra sine medarbejderes pensionskasser! Ghislaine blev socialt udstødt i London og rejste derfor til USA for at genopfinde sig selv og mødte Epstein til en fest i New York kort efter sin ankomst – mødet var perfekt for begge parter.
Selvom Epstein havde Wexners penge, manglede han “klasse” og adgang til den europæiske overklasse og kongelige kredse. Som datter af en mediemogul og veninde med Prins Andrew var Ghislaine hans gyldne adgangskort til de fineste cirkler i London og Paris.
Hun var på det tidspunkt praktisk talt blanket af og bar på sin fars skandale. Epstein gav hende den luksuslivsstil, hun var vant til, og beskyttede hende økonomisk.
Det var Ghislaine, der transformerede hans livsstil til at være “europæisk sofistikeret”. Det var også hende, der ifølge de juridiske dokumenter og vidneudsagn fra ofrene (bl.a. Virginia Giuffre, der begik selvmord april 2025, 41 år gammel) fungerede som den primære “indpisker” eller rekrutteringsansvarlig, der fandt og lærte de unge piger op – en ”rufferske”.
I 2007 går det galt eller rettere efterforskningen startede reelt i 2005, da en mor havde anmeldt, at hendes datter var blevet misbrugt i Epsteins hjem i Florida. I 2007 lå en omfattende FBI-undersøgelse klar, som dokumenterede overgreb mod snesevis af mindreårige piger.
Selvom anklagerne og aftalen faldt på plads i 2007, blev han først idømt sin straf i juni 2008. (sa Jupiter, 12. hus hersker = Måne, Mars = Jupiter). Han fik 13 måneders fængsel – men med en usædvanlig “work release”-ordning, fik han lov til at forlade fængslet 12 timer om dagen, 6 dage om ugen, for at arbejde på sit kontor – magtfulde venner i både Washington og London havde lagt pres på anklagemyndigheden i Florida!
Selvom han nu var registreret sexforbryder, lykkedes det ham i årene 2010–2018 at forblive en del af eliten.
Han fortsatte med at rejse i sit privatfly. Han donerede penge til videnskabelige institutioner som MIT og Harvard for at “vaske” sit navn, mødtes med folk som Bill Gates, den norske kronprinsesse Mette ”Mareridt”, norske og engelske ministre og eks-ministre og mange andre, som åbenbart alle havde en meget ”dårlig dømmekraft”.
Prins Andrew mødte han første gang i 1999 – men også i december 2010 – blot få måneder efter at Epstein var blevet løsladt som registreret sexforbryder. Det var under dette besøg, at de blev fotograferet sammen i Central Park, hvilket førte til massiv kritik i Storbritannien.
Den anden anholdelse var 6. juli 2019 ( sa Mars = Pluto, tr Uranus ☌ IC).
Denne gang var det de føderale anklagere fra New York (SDNY), der rejste tiltale. De anklagede ham for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse (sex trafficking) af mindreårige helt tilbage fra 2002 og frem til 2005.
En serie afslørende artikler i avisen Miami Herald (“Perversion of Justice”) havde lagt et massivt pres på myndighederne for at genoptage sagen og undersøge den ekstremt milde aftale fra 2007.
Døden i cellen 10. august 2019 ( sa Pluto = Sol, Sol ☌ Måne, tr Pluto ☌ Merkur, tr Saturn = Asc, Uranus).
Epstein nåede aldrig at komme for retten i den nye sag. Den 10. august 2019 blev han fundet død i sin celle i Metropolitan Correctional Center i New York. Retsmedicineren fastslog, at der var tale om selvmord ved hængning. Hans død udløste en bølge af konspirationsteorier, da de to vagter, der skulle føre tilsyn med ham, sov og overvågningskameraerne uden for hans celle angiveligt ikke fungerede korrekt.
Vi har nu fået et overblik over de store hændelser i Epsteins liv og de tilknyttede astrologiske aspekter. Men hvordan lykkedes det ham at besnære så mange mennesker? Intelligente, rige på penge, magt og indflydelse. Husk, at ikke alle, der nævnes i hans filer har gjort noget kriminelt – de har åbenbart haft “en meget ringe dømmekraft”.
Var han ualmindeligt charmerende og havde han ualmindelige overtalelsesevner? Det vil vi finde ud af, når vi nu underkaster hans fødselshoroskop en astro-psykologisk analyse.
Jeffrey Epsteins fødselshoroskop.
Vi forventer, at Neptun – ♆ “det er noget andet end det synes at være” – er meget fremhævet og det er den da også!
Neptun er nemlig i kvadrat til hans Sol og Merkur i 1. hus og konjunktion med hans Asc-hersker – Saturn.
Asc-herskeren viser, hvor vi bedst folder os ud. Det er så for Epsteins vedkommende i 9. hus – udland, højere viden, filosofi og religion. Epstein rejste i 80’erne meget mellem USA, Europa og Mellemøsten og havde iflg. Wikipedia et australsk pas, men med falsk navn og som bosiddende i Saudi Arabien, så både 9. hus og Neptun og er aktiverede.
Månen er det grundlæggende behov, vi skal ha’ mødt for at være nogenlunde tilfredse i vores liv.
Med Månen i Vædderens tegn vil han være nr. 1. – den hersker over 7. hus og placeret i 3. hus – så hans relationer handler derfor om kommunikation og formidling.
Månen er også quindicile – q 165° – dvs. et stærkt viljes-aspekt: jeg vil – til Neptun.
Hvad vil han? Han vil lyve og bedrage sine medmennesker, spinde et fortryllelsens skær omkring sig selv og sine forretninger og ambitioner!
Vi bemærker, at Uranus er på Dsc. – usædvanlige partnere og relationer tiltrækkes og de kan finde ham magnetisk og excentrisk. Samme energi projiceres ud til de nære omgivelser via oppositionen til Merkur og q til Solen i 1. hus. Det er udstråling!
Jupiter i Tyrens tegn – man får let succes, tager den for givet, værdsætter livets goder, den er i 4. hus: folk kommer hjem hos ham på øen og i huset i Florida.
Jupiter er også q til Saturn – vil ha ’anerkendelse for sin indsats og ”høste frugterne”.
Men hvad med sex og de unge piger? Det er jo som sexforbryder, at han blev fældet!
Her ser vi først og fremmest på 8. og 5. hus. Solen er en nøgleplanet og hersker over 8. hus!
Merkur er sammen med Solen og hersker over 5. hus – så begge huses energier – noget med sex – projiceres ud til omgivelserne sammen med Neptuns fortryllende og bedrageriske skær.
Mars og Venus er i konjunktion – her er karisma, intime relationer, seksuel og tiltrækkende energi. Uranus i trigon hertil tilføjer en excentrisk og speciel lidenskab.
Hans Sol er halvkvadrat hertil, så denne excentriske og karismatiske, mystiske, fortryllende energi projiceres let ud til omgivelserne. Mars ☌ Venus er i 2. hus – hans ressourcer, udlejede unge piger til magtfulde mænd, optog det på video og fik derved en klemme på dem. Hans huse i New York, Florida og på Øen var Iflg Wkipedia fyldt med skjulte kameraer
Ydermere er midtpunktet af Jupiter og Pluto – Jupiter/Pluto ^ i ”Ariespunktet”, dvs. lige ved 0° i kardinale tegn.
Det betyder projicering til offentligheden – at andre let ser én og det, de ser er en smittende optimisme og livsglæde – ikke så underligt, at så mange ville være sammen med ham.
Også midtpunktet af Pluto og MC – Pluto/MC ^ er i ”Ariespunktet” – her ses en stærk, magtfuld udstråling!
Nu – når vi har været ned i hans horoskop – ser i den horoskoptegning under her – en syntese, der atter forklarer hans karisma og fortryllende magt over andre – foruden den klemme, han havde på via filerne selvfølgelig.

Nærmest alle planeterne – Månen og Jupiter har stærke aspekter til Saturn og Neptun, som sammen med energierne fra Uranus, Venus og Mars – fører deres energier til Solen og Merkur og derfra ud til de nære omgivelser. Meget éntydigt og derfor en meget stærk påvirkning af omgivelserne. Også måneknude-retningen peger på 1. hus!
Denne udstråling og karisma kan forklare hans store indflydelse på og tiltrækning på jordens rige og magtfulde inden for politik, kultur, society forretning, finans osv.
Jordens elite er udstillet som depraverede, snuskede, pædofile og ”fordi mennesker, som de er flest tiltrækkes af succes, penge og magt, som fluer om lorten”, står der i et læserbrev i Weekendavisen 20.2.2026. ”Epstein var rigmanden, som kendte alle de rigtige mennesker og kunne derfor invitere til fest på sin helt egen ø. Overfor en sådan alfahan forsvinder enhver integritet og moral som dug for den carabiske sol”.
Men hov – vi har helt glemt Solen – ☉ i Vandbærerens tegn ♒: behov for at være innovativ, original og at skabe sociale ændringer – og det var jo lige hvad Epstein gjorde.
Om Sole-Måne-kombinationen i Vandbærer-Vædder skriver Noel Tyl i Synthesis and Counseling Astrology:
”Energi til forny, forbinde sig med andre, være social – noget særligt.
Når denne energi fokuseres på det herskende behov for at være No. 1, at være vigtig – vil kombinationen være særdeles rammende: Et hurtigt, aggressivt sind – en skarp sans for egen intellektuelle styrke, plus en lidt nedladende, fordømmende holdning til andre. Det er et overlegenhedskompleks. Sindet er opflammet her. Vigtigt med social balance!”
Nøgleplaneten Neptun kan jo udover løgn og bedrag også stå for spiritualitet og medfølelse med den lidende menneskehed – med de fattige, sultende og udstødte – som med Saturn her kunne have manifesteret sig i praktisk og storstilet socialt arbejde – tjenestearbejde. Han kunne have engageret den såkaldte elite til at bidrage til en planet, hvor alles grundlæggende behov for mad, bolig, sundhed og uddannelse mødes.
Epstein valgte som andre af hans type egoismen og selvforherligelsen. Det gjorde han nok, fordi det var her, hans trin på udviklingsstigen kunne række. Måske får han en chance i en senere inkarnation til at justere sine værdier og handlinger?
Er du blevet nysgerrig på, hvad dit eget horoskop fortæller om dig?
Ved en astrologisamtale bliver du klogere på
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.






