Donald Trump er en af de mest kendte personer i verden. Han er forsidestof, for næsten hver gang han udtaler sig offentligt kommer der nye uhyrligheder, overdrivelser, angreb, mistænkeliggørelse eller fornærmelser, der om muligt er værre end de foregående. Går hver gang over stregen, synes at blive mere og mere skinger.

Trumps horoskop

Donald Trump” by Gage Skidmore is licensed under CC BY-SA 2.0.

Trumps horoskop

er symbol for hvordan han psykisk er struktureret – han er udadreagerende, meget aktiv, har stort behov for opmærksomhed, anerkendelse og at være helt speciel.
Hans kontroversielle udtalelser tager hans vælgere åbenbart ikke så alvorligt – eller måske bifalder de dem? En kvindelig vælger sagde – “sådan taler min mand, derfor stemmer jeg på ham” – sikken et argument!

Det kunne være interessant at se om, der bag den provokerende facade gemmer sig et menneske med visioner – et menneske som vil noget konstruktivt. Lad os derfor kaste et blik på Donald Trumps horoskop og dermed hans psyke og personlighed.

Trumps horoskop

Mars er i spænding til både Asc. og MC.

Mars står for handlekraft, impulsivitet, aggression, egoisme, hensynsløshed og voldsom selvhævdelse – er meget fremhævet her som en stærk vilje til at markere sig både i de nære omgivelser, sin karriere og i samfundet som helhed.

Mars er også i Løvens tegn

Man føler sig så urørlig og så hævet over andre, at man tror, at man kan slippe afsted med hvad som helst – og det gør man igen og igen!
Desuden er Mars og ascendanten også nær fixstjernen Regulus – Løvens Hjerte – som forstærker karaktertræk som stolthed, fordomsfri, målbevidsthed, kolerisk temperament, egoisme, manglende selvkritik og kan med sine subjektive holdninger kæmpe til det sidste for egne meninger. (Sigvard Mahler Dam: Rejsende i Fixstjerner, s. 211).
Alene ud fra denne ene observation har vi en rimelig dækkende beskrivelse af ejendomshandleren, reality-stjernen, politikeren og præsidenten Donald Trump – med et stort behov for anerkendelse og for at være i det dramatiske centrum: En offentlig stærk, magtfuld og aggressiv person, som let føler sig misforstået og kommer i en offerrolle, fungerer ved at angribe og mistænkeliggøre andre.
Iflg. Wikipedia blev Trump bortvist som 13-årig fra sin skole for at moppe andre børn og for at være uregerlig og sendt på opdragelsesanstalt – New York Militær Akademi. Det lykkedes ham at undgå at blive sendt til Vietnam, for folk med penge betaler sig fra at slippe – “rich kid” – mens de fattige bliver sendt afsted – mange for at dø eller for at vende hjem – lemlæstede på krop og sjæl!

Uranus – uforudsigelighedens planet – er i spænding til både hans Sol og Måne

Igen en meget forstærket planet, der betyder et stort behov for forandring, spænding, frihed, for individualitet – for at være og gøre det, man selv synes. Man, forstyrrer, afviger, chokerer, splitter, opbryder, intensiverer – et amerikansk ord er Maverick. Uranus er desuden “Oriental” – stiger op over ascendant linjen lige før solen og det betyder, at dens kvaliteter – bl.a. uforudsigelighed – er vigtig i karrieren.

Solen i Tvillingernes og Månen i Skyttens stjernetegn

Her er snik-snak – kommunikation – der skal sikre, at man får mødt sit behov for at få sine meninger respekteret.
At lægge planer og at narre eller overliste modparten er vigtigere end at bygge noget op fra grunden og hvis tingene ikke går som planlagt – kommer det at tale om målene til at fylde mere på bekostning af at realisere dem.
Dette gælder i mere eller mindre grad for alle mennesker med samme Sol-Måne kombination og ser ud til at passe forbavsende godt med vores indtryk af Donald Trump. Ikke meget af det, han sagde, at han ville gøre – da han tiltrådte sin første præsidentperiode – er blevet realiseret. Det samme gælder vel nu, når han tiltræder den anden periode.

trumps horoskop

Vi bemærker, at Trumps horoskop ingen planeter har i jord-elementet, hvilket antyder en mangel på praktisk håndelag – det er svært at få tingene gjort, man skal anstrenge sig ekstra.
At han, til trods for dette – har fået gjort sig selv til succesrig byggematador og spekulant, vidner om, at astrologien er mere kompliceret end som så – mange aspekter spiller ind. Der skulle imidlertid være sager i kølvandet på flere af hans projekter, som ikke levede op til løfterne. Så det med ikke at færdiggøre og holde, hvad man lover kan antyde dette manglende jordelement.

Neptun kvadrat Merkur

kan betyde, at man kan være drevet af fantasi og illusioner og måske en stærk idealisme. Det kan også betyde en tendens til snyd og bedrag i ens kommunikation.

Saturn er tæt på Venus

og kan betyde, at følelser og dermed medfølelse, kan være undertrykt og at han har behov for, at relationer til andre – herunder kærlighed – er under hans kontrol. Det kan også betyde behov for at bevise noget ved valget af partner og at ambitionerne kan handle om materielle fordele.

Jupiter kvadrat Venus

Overdrevent behov for relationer og penge.
Man kunne også forledes til at tro, at han dermed ville være en stor filantrop, som det er kutymen for rige mennesker i USA; men Google henviser til artikler, der påstår, at han er blandt verdens mindst filantropiske milliardærer – det tror jeg på.

Jupiter kvadrat Saturn

Store ambitioner og jeg ved bedst eller min mening er sandheden.

Pluto er uaspekteret

antyder en stærk personlighed, der skaber dramatiske og omfattende forandringer omkring sig – en dominerende person med et stor behov for magt og kontrol.
Pluto er tillige i midtpunktet Mars-Saturn – behovet for at tage kontrollen og gennemtvinge noget. En stærk vrede kunne aspektet også antyde, (Noel Tyl, p. 826).

Vi bemærker også, at der er flest planeter i den østlige halvbue – der en tendens til forsvar og selvbeskyttelse, en lukkethed omkring sig selv. Man skjuler sig bag en beskyttende facade – det er svært at indrømme fejl. Måske fordi man ikke føler sig god nok? Løve-ascendanten har tilsvarende træk. Forsvarsmekanismerne er aktiveret, man er hurtig på aftrækkeren.

Vi bemærker, at Saturn er i 11. hus. Der peges på et enormt behov for at blive accepteret og være god nok – en konstant søgen efter bekræftelse.

Konklusion

På spørgsmålet – om der bag den provokerende facade gemmer sig et menneske med visioner, et menneske som vil noget konstruktivt – må vi derfor svare: Nej – det ser der ikke ud til. Det ser ud til WYSWYG: “What You See is What You Get” – et menneske, der vil sig selv! Et stort ego, som vil bekræftes.

 

Ved en astrologisamtale bliver du klogere på dig selv og
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.

 

I Trumps horoskop kan vi se det videre forløb.

Transit Uranus er i spænding til MC, Asc og Mars – (maj 2024 – maj 2026).
Stærk uforudselige energi skaber store ændringer i karriere, hjem.
Ny start, mulig flytning.
Stor selvtillid, store ambitioner, forudsigelige, spontane handlinger – måske brutalitet og hensynsløshed.

MC knj Pluto – (juni 2025 – marts 2026).
Man anerkendes for sin magt. Gamle fejl kan dukke op og skabe ravage.
Pluto hersker over 4. hus – for en regent står 4. hus for nationen – vi forventer det ekstraordinære i Amerika. Verden holder vejret og håber, at det snart går over.

Neptun knj Måne – (okt 2024 – juli 2025).
Underbevidst materiale dukker op – kan medføre forvirring og kaos i følelser og sind.
Man svinger mellem blødhjertet sentimentalitet og fanatisk stræben.

Sa Pluto opp Venus – (marts – nov 2025).
Intense følelser, tvangshandlinger, besættelser.

Neptun opp Sol – (juli 206 – marts 2027).
Kan betyde stor sensitivitet, store inspirationer, forvirring og ego-tab.
Indebærer mulighed for stor personlig udvikling – hos Trump betyder det nok kaos.

Desuden kan indstrømning af disse store energi sagtens forårsage belastning af den fysiske krop.
· Solen hersker over Løvens tegn, som er på 12. hus og Ascendanten.
· Solen i tvillingerne tegn – iltning af blodet.
· Mars aktiveret – voldsomme følelser.
Peger på, at hjertet er udsat.

Det kunne ske omkring februar 2026,
hvor prog Måne knj IC 19.1. + tr Merkur og Venus knj Dsc omkring 7.2.
tertiære transit Måne knj Måneknude-aksen 10.2. + tr Mars knj MC 23.2.

J.D. Vance bliver så præsident – det har den canadiske forfatter Margaret Atwood, der bl.a. skrev Tjenerindens fortælling, forudsagt.
Hans horoskop ser vi senere på.

Måske går det ikke så galt – især ikke hvis Trump lader sig inspirere af sin sjæls energier, handler uselvisk og bestræber sig på at gøre verden til et bedre sted. Den tanker leger vi med lidt med her:

 

TRUMPS HOROSKOP – ET TANKE EKSPERIMENT

De fleste mennsker ønsker, at det højeste og mest magtfulde embede i verden, beklædes af et menneske, der er værdig dertil. Et menneske, som har en høj moral, en stærk og kærlig vilje, høj intelligens og kærlighed til sit land og dets befolkning og vil det bedste. Og som søger at leve op de store erklæringer om at sikre menneskerettigheder og demokrati overalt i verden.

Lad os lave et tankeeksperiment og antage, at Trump hver dag bestræber sig på at vise sig værdig til præsidentembedet ved at virkeliggøre sine højeste potentialer – som ser dem vi hans horoskop.

Hvert tegn og planet kan fortolkes på flere niveauer – ubevidst, selvbevidst og sjælsbevidst.

Lad os se det bedste i ham og fortolke hans horoskop ud fra det højeste niveau – det sjælsbevidste, hvor man ikke ønsker noget for sig selv – men søger uselvisk at tjene menneskeheden.

MARS I LØVENS TEGN – I SPÆNDING TIL BÅDE ASC. OG MC.

Man træder her frem med værdighed – som den naturlige leder og deler her gavmildt ud af sin indre styrke.
Her er stor medmenneskelighed, kærlighed og potentiale til at udrette store ting og at gavne menneskeheden.
Man er her mere en pædagog og underviser, der ser det som sin opgave at hjælpe dem, han har under sig – så de bedre kan udfylde deres position og blive bedre ledere på deres niveau, for det er gennem dem, han har under sig, at han realiserer de store visioner.

Mars er her også MOD – mod til at gøre det nødvendige, mod til at gå op imod modstand og modstandskræfter.

Og STYRKE til at bekæmpe egen negativitet – de indre dæmoner, vi alle har. Det er vel det, der egentlig menes med ”jihad” – at man tager ansvar for og udrenser egne negative sider og ikke bare projicerer dem over på andre.

VILJE til at give slip på gammelt nag og indre dæmoner – og i stedet hver aften spørge sig selv – hvordan kan jeg i morgen bidrage til en bedre verden?

URANUS – oriental og i spænding til både hans Sol og Måne

Her er man i kontakt med og søger at realisere de store ideer og tanker, tænkt og formuleret af jordens oplyste og vise ned igennem tiderne. Det kan være de store ideer som lighed, frihed og broderskab og at alles grundlæggende behov for bolig, føde og tryghed tages alvorligt og søges mødt.

SOLEN I TVILLINGERNES TEGN

Man vil her være BROBYGGER – bygge bro mellem den indre og ydre verden og bro mellem mennesker i den ydre verden. De store idéer søges realiseret i samarbejde med andre – på en praktisk måde

Her er Skelneevne og Forståelse.

MÅNEN I SKYTTENS TEGN

Symbolet med pilen på buestrengen symboliserer den målrettede tanke, der sendes mod højere planer – kommer tilbage til afsenderen med intuitiv viden om det rette og det sande, som han deler og udveksler med andre. Han indtager her rollen som vejleder og underviser.

NEPTUN KVADRAT MERKUR

Igen – inspirationer fra de indre planer, som formuleres og formidles.

SATURN ER TÆT PÅ VENUS

Rette relationer mellem mennesker, erhvervsliv, myndigheder og til udlandet realiseres på en praktisk måde.
Kreativ udfoldelse slippes løs. Æstetik, der bidrager til at højne livskvaliteten – til opløftelse og inspiration for alle.

Ikke mere affald på gaderne og ingen slumkvarterer – lyse og opløftende omgivelser til alle.

Måske opretter han nye ministerier? – f.eks. for:

  • Rette menneskelige relationer
  • Øget livskvalitet
  • Højere bevidsthed

 JUPITER kvadrat til Venus – Saturn

Overflod til alle – på alle planer – ingen går sultne i seng.
Vægten lægges på sunde fødevarer – junkfood hører fortiden til.

Etik. Visdom. Det sande – ærlighed i handling. Intuition.

Han spørger i sin aftenbøn: Hvordan kan min præsidentperiode bidrage til at  transformere værdierne i samfundet – så livskvaliteten højnes?

Jupiter kvadrat Saturn

Fri uddannelse, sundhed, folkepension – et velfærdssamfund, som vi har i Skandinavien, og som amerikanerne misunder os.

PLUTO er uaspekteret

Personlig styrke og en magtposition til at gennemføre alle de gode hensigter og store visioner.
Sikken et eftermæle han ved at søge at realisere sådanne visioner vil sikre sig!

Det er kunne være sådanne tanker, der kunne karakterisere Vandbærerens Tidsalder, når den om et par hundrede år er en realitet. Foreløbig går ideal- og fantasi Trump foran, baner og viser vejen. 😏

 

PRØV EN ASTROLOGISAMTALE
 

Del denne artikel:

Kendtes horoskoper

At forstå fænomenet Elon Musk er et MUST

Elon Musk er kendt som ejer af Tesla og X, en mand med mange vilde visioner og som den rigeste mand i verden. Han er Trumps mand, donerede mange millioner og er nu den, der skal ”dræne sumpen” i Washington ved at fyre mange tusinde ansatte i den føderale administration.

Læs mere
Mette F

Mette Frederiksens horoskop

Jobbet som politiker er ideelt for Mette Frederiksen, for her kan hendes medfødte potentialer, uddannelse og erhvervede talenter folde sig ud. Her kan hun realisere sig selv – her er hendes kald!

Læs mere
Lars Lokke

Lars Løkkes horoskop

Lars Løkke har 4 planeter og MC i Tyrens tegn – konkret og praktisk, bringer sig naturligt i centrum, har talegaverne, er i god kontakt med folk, vil skabe store ændringer med kreativ problemløsning.

Læs mere
HCA

En astro-samtale med HC Andersen

De fleste kender HC Andersen som en hyggelig eventyrdigter – men han var også en kritiker af samfundsordenen og af menneskers måder at behandle hinanden på. Med stor psykologisk indsigt, humor og ironi spiddede han det falske og oppustede og behandlede på nye måder de evige temaer om uretfærdighed og kampen mellem det gode og det onde.

Læs mere
Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen, forfatter

Tove Ditlevsen, forfatter og brevkasseredaktør. Mønsterbryder, voksede op i et fattigt Vesterbro i 20’erne. Kendt for sin sårbarhed, sit smertefyldte liv, barske humor og nådesløse udlevering af sig selv og sine omgivelser. Har siden været til stor inspiration for de efterfølgende forfattergenerationer. Og i dag – snart 40 år efter sin død – regnes hun som en af Danmarks største forfattere.

Læs mere
Kong Frederik

Kong Frederik 10’s horoskop

Kong Frederik X har fået anerkendelse og er blevet populær især blandt de unge som sports- og musikprins.
Han er blevet trænet, oplært og forberedt hele sit liv til at indtage posten som Konge.
Se i denne astro-psykologiske analyse om han har potentialerne.

Læs mere
Translate »
GRATIS INTRO-SAMTALE

Få en 10 min. gratis intro-samtale ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.✨
I intro-samtalen kan du få en afklaring på, hvad du vil få ud af en længere astrosamtale, og hvordan det kan hjælpe dig.