HC Andersens liv og horoskop – opdag ukendte sider gennem stjernerne
De fleste kender H.C. Andersen som den folkekære eventyrdigter – men bag facaden gemte der sig en skarp samfundskritiker og en dybdeborende psykolog. Med sin enestående pen spiddede han det falske og oppustede i samfundet, og han behandlede de evige temaer om uretfærdighed og kampen mellem det gode og det onde med en humoristisk og ofte ironisk tone. H.C. Andersen skrev ud fra sine egne erfaringer, indre konflikter og sin bemærkelsesværdige sociale opstigning fra samfundets laveste lag til at omgås konger og adelige som etats- og konferensråd.
HC Andersens liv og horoskop. En ny vinkel på den grimme ælling via astrologi & psykologi
HC Andersens livsforløb er som skabt til at illustrere, hvordan en astrologisk-psykologisk tolkning kan give indsigt i en persons potentialer og livsrejse. Hans horoskop viser tydeligt de medfødte talenter og den utrolige drivkraft, der muliggjorde hans forvandling fra “den grimme ælling” til en verdensberømt forfatter.
Vi vil dykke ned i hans horoskop for at afdække, hvilke potentialer han havde med sig, og hvordan han realiserede dem i sit liv.
HC Andersens fødselshoroskop: En indledende tydning
Ifølge HC Andersens officielle fødselstidspunkt den 2. april 1805 kl. 1:00 (korrigeret til 01:09 for optimal præcision), peger hans horoskop på en ukuelig energi og en stærk trang til at manifestere sig selv.
Solen i vædderens og månen i tyrens stjernetegn signalerer en utrættelig drivkraft.
Denne energi kanaliseres ind i et behov for enten at bevare tingenes tilstand eller at forme dem, som man synes, at de bør være.Solen nær Merkur i 3. hus indikerer, at intellekt, tanker og kommunikation er grundlæggende for hans identitet.
Solen og Merkur over for Uranus peger på et højspændt nervesystem, en intens personlighed og en kreativ individualist, der vil gøre tingene på sin egen måde.
Konjunktionen mellem Solen og Merkur over for Saturn antyder, at ambitioner og autoriteter – muligvis i form af faderskikkelser – kan have haft stor indflydelse på hans identitetsdannelse.Månen i kvadrat til Mars, som igen er i kvadrat til MC, kan udlægges som en impulsivitet og en utrættelig energi, der blev brugt til at manifestere sig i samfundet.
Det er værd at bemærke, at de fleste ikke-retrograde planeter i H.C. Andersens horoskop befinder sig under horisonten, hvilket kan antyde uafklarede problemer fra barndommen, som han måtte forholde sig til. Noel Tyl, en anerkendt astrolog, støtter denne tolkning.
Hvert horoskop har en arketypisk essens, en symbolsk historie, der kan manifestere sig i et særligt eller ekstraordinært liv.
For HC Andersen var det selvfølgelig transformationen – historien om den grimme ælling, der blev til en smuk svane. Transformationsplaneten Pluto i kvadrat til Jupiter, herskeren over ascendanten (personlighedens udtryk), peger på et stort arbejde med at transformere personligheden og udvikle sig til et modent menneske.
Det medfødte potentiale blev realiseret
Vi har her at gøre med et ukueligt, ambitiøst menneske med potentiale til at være nyskabende og med en enorm energi til at manifestere sig selv i samfundet. Disse egenskaber udnyttede H.C. Andersen til fulde. Det skal nævnes, at horoskopets elementer kan fortolkes på flere måder og niveauer, og de samme elementer vil senere blive genfortolket i en anden sammenhæng.
De første år i København: Drømmen om scenen
Som kun 14-årig ankom den unge Hans Christian den 6. september 1819 til København.
Han var næsten uden penge og uden at kende nogen, men med et klart mål: at komme ind på teatret – “op på scenen måtte han”, om det så skulle være som skuespiller, balletdanser eller sanger (JA I, s. 40). Allerede som teenager havde HC Andersen en veludviklet sans for, hvem han skulle påvirke, hvor, hvornår og hvordan. Han opsøgte alle, der var noget ved teatrene, og fandt ud af, hvor betydningsfulde mennesker boede, og hvornår de holdt middagsselskaber.
Trods sin fattigdom og pjaltede klædedragt formåede han at mase sig ind og optræde med sang, dans og deklamationer – en form for tidlig stand-up komiker! I begyndelsen blev han betragtet som et festligt indslag, en slags hofnar, og fik mad for underholdningen.
Denne drivkraft mod teatret kom fra hans barndomshjem, hvor hans alsidige og kreative far læste for ham, fortalte historier og eventyr, og snittede dukker til hans dukketeater.
I Odense havde han også set gøglere, folkeliv og skuespillere fra Det Kongelige Teater på turné.
I horoskopet ser vi, at herskeren over 5. hus (kreativitet og udtryk), Venus er i Fiskenes tegn og i 3. hus (kommunikation), hvilket indikerer et ønske om at udtrykke sig kunstnerisk og formidlende.
Det lykkedes ham at få sangundervisning og senere komme ind på Det Kongelige Teaters Balletskole.
Men hans lange, ranglet og klodsede figur gjorde ham uegnet til ballet.
Da stemmen gik i overgang, var sang også udelukket. Han blev statist i koret, men skulle “holde mund, når der blev sunget og kun gøre fysisk fyldest”. Han fik også andre statistroller, men blev henvist til at bære rekvisitter uden at snuble (JA I, s. 43). Den lange, klodsede dreng blev drillet, udstillet, ydmyget og plaget af både lærere og elever. Efter tre år, i 1821, var det slut: “Til skuespiller duer De ikke!” (JA I, s. 57).
HC Andersens liv og horoskop: Kampen for anerkendelse: “Den gale fynbo”
HC Andersens ambitioner var dog absolut ikke slut. I stedet kastede han sig over at skrive dramastykker og rendte igen teaterdirektørerne på dørene med sine tekster, og han blev snart berygtet som “den gale fynbo”. Hans forestillinger om sine kunstneriske muligheder og begrænsninger var “uden bund i virkeligheden” (JA I, s. 41). En professor havde rådet ham til ikke at sende sit drama “Skovcapellet” til teatret, da det var for ringe, men den unge H.C. Andersen var overbevist om, at rådet skyldtes jalousi. Den unge H.C. Andersen levede nærmest i sin egen drømmeverden og havde ingen føling med, hvordan han virkede på omgivelserne.
Denne manglende virkelighedsfornemmelse afspejles i hans horoskop ved stortrigonen i vand, der kan betyde et lukket kredsløb af emotionel selvtilstrækkelighed og en grundlæggende forsvarsmekanisme, der skal beskytte mod at blive følelsesmæssigt såret (Noel Tyl).
Astro-samtalen – forestil dig HC Andersens fortvivlelse
Lad os forestille os, at HC Andersen i desperation over sin situation i sommeren 1822, som 17-årig, opsøger en astrolog til en samtale.
Astrologen Sune Andersen (SA ): Goddag Hr. Andersen og velkommen.
HC Andersen (HCA): Goddag Hr. Andersen. Pudsig, at vi hedder det samme. Måske kender De nogen, der kan lægge et godt ord ind for mig ved teatret, Hr. Andersen?
SA: Det tror jeg desværre ikke, at jeg kan, Hr. Andersen. Men hvad kan jeg hjælpe Dem med? Hør – kan vi ikke sige DU? “DE” virker noget kunstagtigt på mig. I den tid, jeg hører hjemme, virker DU mere naturligt.
HCA: Jeg ved hverken ud eller ind – kunne han have sagt – jeg har prøvet alt. Jeg har danset, sunget, optrådt for fine folk. Jeg har været balletdanser og sanger på det Kongelige Teater – end ikke som statist vil de nu bruge mig! Jeg har også skrevet skuespil. Alt bliver afvist. Alle døre synes lukkede. Intet lykkes – jeg duer ikke! Hvad skal jeg gøre? Jeg føler mig sådan tiltrukket af teatret – men de vil ikke have mig. Jeg er af skæbnen udset til at skulle blive noget stort. Men man ser ikke mit talent!
SA: Jeg kan godt – ud fra dit horoskop – forstå, at du føler dig tiltrukket af teatret og af at optræde. Der ser imidlertid ud til i dit horoskop at være meget fokus på skriftlig kommunikation – for eksempel at skrive skuespil til teatret. På denne måde kunne du blive knyttet til teaterverdenen. 3. – 9. hus aksen: kommunikation og udgivervirksomhed. 9. hus: Udland.
HCA: Jamen, det gør jeg allerede – alt bliver afvist.
SA: Du er kun 17 år. Du skal først have nogle erfaringer. Mange får det ved at rejse til udlandet. Så kunne du også sende rejsebeskrivelser hjem til aviser og på den måde tjene til rejsen! Du kender nok – tænker jeg – sætningen: “Man gaaer først saa gruelig meget ondt igjennem, og saa bliver man berømt.” (H.C. Andersen har nemlig selv skrevet den – godt nok mange år senere).
HCA: Jamen, jeg har allerede gået meget ondt igennem. De tre år, som jeg har været her i byen, har været meget vanskelige. Især når man har så følsomt et sind som jeg. Og det var heller ikke altid lige sjovt i Odense.
SA: Du har gået meget igennem og har allerede nu mange oplevelser i dit liv at trække på som forfatter – sandt nok. En anden sætning, som H.C. Andersen også skrev mange år senere: “Den smerte mennesker føler – omformer kunstneren til et udtryk, så andre kan spejle sig deri.”
Dit horoskop foreslår, at der var et meget specielt forhold til faren? Men at han alligevel ikke var der. Kunne du ikke fortælle mig om det?
Solen over for Saturn, der er retrograd og betyder ifølge Noel Tyl: En fysisk eller psykisk fraværende far – så der ikke var en kærlig, mandlig autoritetsfigur til at støtte og vejlede barnet i identitetsdannelsen og opbygning af selvværd.
HCA: Man kan sige, at det var min far, som ledte mig ind i fantasiens, drømmenes og teatrets verden. Han fortalte mig historier og eventyr og læste højt for mig. Vi gik ture, han fortalte mig alt, viste mig naturens undere. Han var meget klog og god. Min far lavede også dukketeater og små dukker til det. Jeg skrev stykkerne – vi spillede dem. Men han døde.
SA: Var det, da du lige var blevet 11 år – i april 1816?
solar arc (sa) Uranus = MC, sa Måneknude = Mars (4. hus), tr Neptun = Asc
HCA: Ja, lige præcis. Min far døde! Min verden ramlede sammen. Men egentlig forlod han os fire år før – han skulle være soldat, kæmpe for Napoleon. Vi havde ingen penge og en anden, der skulle have været af sted som soldat, betalte min far for at gå i stedet.
Men pengene fik vi ikke meget ud af, for de faldt til en tiendedel af deres værdi på grund af statsbankerotten. Han kom hjem to år senere, havde aldrig været i kamp.
Det var vist godt, for jeg tror ikke, at han egnede sig til at skyde og slå andre ihjel.
Han marcherede og ventede. Var syg og nedbrudt, da han kom hjem. Og døde så to år senere. Jeg var lige blevet 11 år!
SA: Du blev så tæt knyttet til din mor?
(Iflg. Tyl står måneknuden blandt andet for moren, for offentlig fremtræden og livsretningen).
HCA: Ja – det blev jeg. Hun var meget overtroisk. Hun troede på alfer, nissefolk, elverpiger, dæmoner og alt muligt. Hun tog mig med til en klog kone, som sagde, at jeg en dag ville blive berømt, og at Odense ville blive illumineret for mig. Det tror jeg på!
SA: Så du har haft en god og tryg barndom. Du var elsket af dine forældre. Din far førte dig ind i teatrets og litteraturens verden og din mor i troens og overtroens verden – begge noget med fantasi og drømme?
HCA: Ja, det kan man vist godt sige. Men da min far døde, var det slut med teater og bøger. Jeg skulle ud og arbejde og hjælpe min mor med at tjene penge. Det var et helvede. Man gjorde grin med mig, mobbede mig. Min stemme var lys, de sagde jeg nok var en pige, og de stillede mig op på et bord og trak mine bukser ned.
SA: Du har sørme gået grueligt meget igennem så ung, du er! Hvad var det, der skete, da du var konfirmeret, da du var 14 år – omkring september 1819? Det må have været en stor omvæltning i dit liv?
tr Pluto, tr Sat = Ve (asc.), sa Uranus = Mars (4. hus), sa Ju og tr Ur = Asc
HCA: Ja, da tog jeg til København. Med næsten ingen penge og uden at kende nogen. Jeg ville være skuespiller – jeg ville stå på scenen foran publikum. I tre år har jeg forsøgt at komme ind ved teatret og har også været der. Men nu har alle afvist mig. Nu er alle døre lukkede. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har brug for et råd om, hvordan jeg kommer videre. Når de siger, at jeg ikke dur til at være skuespiller – hvad egner jeg mig så til?
SA: Der er som sagt meget fokus på kommunikation i dit horoskop. Skriftlig kommunikation. Du kunne skrive og udgive noget. Det kunne også være at anmelde andres skuespil og bøger. Eller du kunne være journalist. Du kunne også blive forfatter – romanforfatter eller rejsebogsforfatter. Men mest vil jeg anbefale dig at bruge din barndom – her ser ud til at ligge enormt meget stof. Horoskopet foreslår, at der er noget mere i din barndom, som du kunne bearbejde. Hvad kan det mon være?
Overvægt af planeter under horisonten peger på, at der er brug for at bearbejde uafklarede ting i barndommen.
Og det var jo netop det, H.C. Andersen gjorde – brugte sin baggrund, skrev romaner og transformerede den via sine eventyr.
HCA: Det er rigtigt, at mine forældre elskede og støttede mig – men vi var meget fattige. Fattige kvinder var dengang ofte henvist til prostitution, også min egen mormor. Jeg har en halvstoresøster, som jeg ikke kender. Der var megen druk og løsagtighed, ligesom her i København. Min farfar gik rundt i Odense og sagde mærkelige ting – han døde syg i dårekisten.
Jeg er en sumpplante, opvokset i mudderpølen og må bare op i lyset!
SA: Måske du kunne bruge din fantasi og dine drømme til at bearbejde dine barndomsoplevelser? Jeg tror, at det er her, du skal sætte ind.
HCA: Det er jeg allerede i gang med – der kommer en bog af mig her meget snart – den hedder Ungdoms-Forsøg. Jeg har udgivet den i et andet navn: William Christian Walter (eget forlag 1822) for mit eget navn er ved at blive – om ikke kendt, så berygtet.
SA: William Christian Walter – mmm – specielt navn!
HCA: Tjah – det er en kombination af mine to helte: William Shakespeare og Walter Scott. Og så – beskedent – mig selv i midten med Christian.
SA: Du er allerede godt i gang med at skrive og udgive bøger. Jeg må sige, at du er tidlig på færde. Du er inde på det helt rigtige. Du skriver, og du bruger din fantasi og drømme. Det vil jeg anbefale dig at fortsætte med. Her ligger dit kald! Noget med udlandet ser som sagt også ud til at være en mulighed. Og at studere!
HCA: Udlandet! Studere! Det tør jeg slet ikke tænke på – det koster og jeg har jo ingen penge!
SA: Husk, at du kun er 17 år. Du er dårligt nok begyndt endnu. I min tid – i 2015 – starter unges uddannelse i den alder – gymnasium og videreuddannelse. Og i min tid – med dine evner – ville du nok skrive poptekster og måske optræde som rapper eller sanger i et orkester. Men det er jo først om næsten 200 år.
HCA: Rapper, sanger i et orkester???
SA: Der skal nok vise sig muligheder. Men du skal selv skabe grundlaget og selv gribe chancen.
Der er dog én ting, der bekymrer mig lidt i dit horoskop.
HCA: Nåh – hvad kan det være?
SA: Dit horoskop peger på en tendens til at lukke sig følelsesmæssigt inde. Man undgår for tætte kontakter følelsesmæssigt for at beskytte sig selv mod at blive såret igen. Det er en forsvarsmekanisme. Med alle de ydmygelser, du har været igennem, er der vel ikke noget at sige til det.
stortrigon i vand-elementet – et lukket kredsløb af emotionel selvtilstrækkelighed – forsvar mod at blive såret følelsesmæssigt
HCA: Jeg tror, jeg forstår.
SA: Det kan også være en splittelse – som om du er to dele. Den ene ukuelig og udfarende og den anden sårbar og følsom. Hvordan oplever du denne splittelse?
HCA: Jo, det kender jeg til. Det er bare mærkeligt, at du kan se det!
At få stillet et sådant spørgsmål kan være en åbenbaring: “Nogen har set mig – jeg er ikke alene. Jeg er ikke mærkelig – det står i mit horoskop!”
Man kan derfor bedre håndtere det og dermed leve et bedre liv.
SA: Det kan ende med, at du isolerer dig selv fra andre mennesker. Hvad vil du gøre for at undgå det?
HCA: Jeg vil sørge for at kende en masse mennesker, jeg kan besøge – hvis jeg ikke selv får en familie. Så vil jeg besøge familier og tage del i deres fællesskab.
SA: Det er godt, at du er opmærksom og vil gøre noget aktivt ved det.
Selvom H.C. Andersens liv var fyldt med succes og han var en vellidt gæst blandt toppen af samfundet, forblev han ensom indeni. Han følte vel, at han alligevel ikke helt hørte til og skjulte sandheden om sin opvækst i det ludfattige proletariat på bunden af samfundet. Han var også utrolig selvoptaget og oversensitiv – uvenlige ord kunne få ham til at briste i gråd. “Jeg kan ikke tåle kritik!” skal han have sagt.
SA: Sjældent har jeg dog set et horoskop med så stærk vilje – målrettet mod at blive til noget. Jeg er sikker på, at du nok skal lykkes med at blive kendt. I dit horoskop er der antydninger af digterevner og også disciplin, vilje, målrettethed, hårdt arbejde og handlekraft.
Der er ingen garanti – men store muligheder. Der er potentiale! Også andre mennesker har horoskoper, der viser potentialer og store evner – men magter alligevel ikke at realisere dem.
Måske har de for megen modgang, mangler selvværd eller møder ikke de rigtige mennesker og har ikke heldet med sig?
“Som du vil vide, kræver det at have talent og at få succes både vilje og mod – og velyndere ikke mindst” (skriver H.C. Andersen i Kun en Spillemand 15 år senere).
Gå-på-modet har du og viljen har du. Så er talentet og handlekraften op til dig. Dit horoskop peger på, at der kommer et eller andet gennembrud efter sommeren. En form for vendepunkt. En vigtig periode.
HCA: Tror du det – efter sommeren? Bliver jeg så berømt?
SA: Nu bliver man sjældent berømt ud af den blå luft. Der skal jo først være noget, man bliver berømt for. Man skal først have præsteret noget særligt.
HCA: Jamen, det har jeg. Alt hvad jeg gør – er noget ganske særligt!
SA: Her er en mulighed. Nogle døre åbnes. Der kommer en masse energi ind i dit system. Hvad ønsker du, at der skal ske?
HCA: Tjah – jeg vil jo være forfatter – skribent, som du kalder det.
SA: Husk også – der er lagt noget til rette for dig – men du må selv gøre arbejdet. Hvis jeg igen må citere (H.C. Andersen mange år senere): “Vor Herre giver os Nødderne, men han knækker dem ikke for os”! Så hvad vil du gøre? Det er ikke planeterne, som får ting til at ske – mennesker gør. Planeterne afspejler potentialet.
HCA: Så må jeg hellere skrive mere og sende mere ind.
SA: Det lyder fint. Kan du forbedre det? Nye vinkler. En anden måde? Andet publikum? Anden målgruppe?
HCA: Målgruppe? Nåh – lige meget. Jeg vil forsøge.
SA: Held og lykke. Du skal ikke betale noget – en mæcen har allerede betalt honoraret.
Vendepunktet: Vejen mod berømmelse
HC Andersen skrev flere dramaer, herunder Genfærdet ved Palnatokes Grav og Alfsol, som han i juni 1822 atter brugte til at markedsføre sig selv over for teatre m.m. – men alt blev igen afvist. Et af hans skuespil havde dog vakt interesse, ikke til opførelse, men man fornemmede et talent.
Teaterdirektørerne var nu så trætte af at blive bombarderet med “disse sammensmurte tragedier”, at de måtte gøre noget for “den fantast” – “den gale Fynbo”, der totalt manglede dannelse og uddannelse, og som blev ved med at rende dem på dørene.
Den 6. september 1822, præcis på 3-årsdagen for hans ankomst til hovedstaden, var et vendepunkt i den unge HC Andersens liv.
Direktionen for Det Kongelige Teater indstillede til Kong Frederik VI, at man med midler fra datidens Kunstfond (som bestyredes af hans kommende velgører Jonas Collin) skulle sørge for, at den unge Andersen fik en ordentlig skoleuddannelse – så han kunne “vorde en nyttig Borger og til gavn for riget”.
1 ½ måned senere – den 26. oktober 1822 – gik turen ikke til Sorø Akademi, som han havde regnet med, men til Slagelse Latinskole og nogle år senere til Helsingør. Det skulle blive til fem års kultiverings- og dannelsesproces under rektor Meisling, som brugte enhver lejlighed til at ydmyge, latterliggøre, udstille og nedgøre den 17-årige “grimme ælling” på snart 1 meter 85.
Man kan forestille sig postyret blot med at finde bord og stol i passende højde, placeret midt i klassen – til de 11-årige klassekammeraters morskab.
HC Andersen skrev mange klagebreve over rektor Meislings forfølgelse og tugtelse til sin velgører Jonas Collin, som imidlertid mente, at det sårbare, overspændte unge menneske kun havde godt af at blive disciplineret, at han skulle passe sit skolearbejde, lave sine lektier og komme ud af sin drømmeverden.
Men for HC Andersen var det at skrive og digte nu en livsbetingelse, og rektor Meisling slog hårdt ned, når digteriet og drømmeriet kom til syne. Terperi og udenadslære – især den latinske grammatik og geometri – et ord, han aldrig havde hørt før – voldte ham kvaler. Hertil kom græsk, hebraisk, fransk og tysk, religion, historie osv.
“Åndsnedkuende undervisning” kaldte han det, men som vi skal se om lidt, blev H.C. Andersens ånd dog slet ikke nedkuet – tværtimod blomstrede den. Rektor Meisling har trods alt bidraget til, at H.C. Andersen fik så meget styr på sin fantasi og sine følelser, at han blev digter.
Gennembruddet: Fra elev til digter
Endelig i april 1827 – efter fem års martyrium – fik han lov til at komme tilbage til København og færdiggøre sine sidste 1½ år før studentereksamen den 22. oktober 1828 og endda derefter at blive optaget på universitetet.
Der blev lejet et værelse til ham. Og han skulle spise på skift hos forskellige familier – blandt andet hos familien Collin, hos hvem han fik kilet sig ind og nærmest lykkedes at blive adopteret af.
De fem års disciplinering under rektor Meisling blev katalysator for den enorme mængde af litteratur og digte, som i årene efter strømmede ud af ham.
Allerede samme år fik han sit berømteste digt “Det døende barn” oversat til tysk, og den 25. september 1827 blev det offentliggjort på forsiden af Kjøbenhavnerposten. Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove, Lad mig ved dit Hjerte slumre ind. Græd dog ei, det maa Du først mig love, thi din Taare brænder paa min Kind. (De første linjer af “Det døende Barn”).
Det vakte opsigt og må betragtes som første skridt mod verdensberømmelsen. “I en større litteratur- og kulturhistorisk sammenhæng er ‘Det døende Barn’ en skelsættende tekst, fordi det er Andersens (ja – nu kalder vi ham Andersen, som han officielt blev kaldt) poetiske ophøjelse af barnets tænken og talen, der bærer digtets form.
Det brød med alverdens normer for, hvordan god og rigtig litteratur skulle se ud i 1820’erne,” (JA I, s.154).
HC Andersen blev opdaget som digter og måtte tages alvorlig af kulturparnasset. Endnu et vendepunkt i hans liv. I hvert fald var det astrologisk signifikant og ses i hans dynamiske horoskop:
sa Neptun = Ascendant, sa Ascendant = Sol.
Et års tid senere den 2. januar 1829 udkom på eget forlag Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager, som regnes for hans egentlige litterære debut. Historien foregik natten til 1. januar 1828 og var nærmest et ironisk-satirisk-kritisk udfald mod datidens smagsdommere. (Godt gået af en 24-årig debutant!)
sa Ascendant + Tr Saturn = Uranu,. sa Neptun = Venus.
Især i Tyskland vandt hans romaner stor udbredelse. H.C. Andersen skrev fem andre romaner – blandt andet O.T. (1836), Kun en Spillemand (1837) og Lykke-Peer (1870).
De var – i modsætning til B.S. Ingemanns populære historiske romaner – samtidsromaner og brød nye veje for den dengang relativt uprøvede romangenre i Danmark.
Med sin første eventyrsamling, som også udkom i 1835 – Eventyr for Børn, blandt andet indeholdende: Fyrtøjet, Lille Claus og store Claus, Prinsessen på Ærten og Den Lille Idas Blomster – havde han endelig fundet sin form. I alt skrev han 212 eventyr.
En produktiv svane: Arven efter HC Andersen
HC Andersen var utrolig produktiv.
51 dramaer blev det til – de første Alfsol og Røverne i Vissenbjerg i 1822, da han kun var 17 år + 25 rejseskildringer.
I 1831 gik den første udlandsrejse til Tyskland, og mange rejser fulgte senere – “at rejse er at leve” – blev hans motto.
34 selvbiografier, blandt andet Mit Livs Eventyr, 6 biografier, 1024 digte samt 7 satiriske og humoristiske småstykker foruden hans mange papirklip blev det også til.
HC Andersen var nu blevet en svane og blev 6. oktober 1851 udnævnt til titulær professor.
Sin fødeby Odense havde Andersen kun sporadisk hjemsøgt siden ungdomsårene.
Men da han i 1867 var blevet etatsråd, ville Odense gerne være med i hyldesten af det berømte bysbarn og gjorde ham derfor til æresborger i december samme år.
Spådommen om, at Odense ville blive illumineret for ham, gik dermed i opfyldelse.
Med til billedet af HC Andersen hører, at han lagde stor vægt på, at han var den første danske forfatter, der “brød isen” og sagde ja til at læse op af sine eventyr i den nystiftede “Arbejderforeningen af 1860”.
Gennem de sidste 20-25 år af sit liv har han på skift læst op i Studenterforeningen, Arbejderforeningen, i Kongehuset, hos sypigerne og på herregårdene.
I Arbejderforeningen mødte han et entusiastisk publikum – ofte mellem 500 og 1000 tilhørere – og har i alt læst op dér 20 gange.
Han blev af samme grund gentagne gange hyldet af Arbejderforeningen, som også – i lighed med Studenterforeningen – dannede æresvagt ved hans bisættelse i Domkirken i København 11. august 1875.
HC Andersen døde ugen før, den 4. august 1875.
Kilder
- Jens Andersen: Andersen – En Biografi, 2003, bind 1 og 2.
- HC Andersen-centrets hjemmeside: www.andersen.sdu.dk
- Noel Tyl: Synthesis & Counseling in Astrology – The Professional Manual, Llewellyn Publications 2009.
Selvom HC Andersen jo ikke fik en astrologisamtale, lykkedes det ham alligevel at finde sit kald og realisere sine potentialer.
Ønsker du hjælp til at finde dit kald og realisere dine potentialer?
Ved en astro-samtale bliver dig klogere på, hvem du er – dine potentialer og udfordringer
– og hvordan du kan udfolde dine medfødte muligheder og leve meningsfuldt.
