At følge sit kald betyder mening og retning i dit arbejdsliv
Har du en fornemmelse af formål i dit liv? Føler du, at der er noget, du ikke får ud, men det er svært at konkretisere? Drømmer du om at starte som selvstændig, eller er du måske allerede i gang, men er i tvivl, om du har det, der skal til, eller om det blot er fantasi og ønsketænkning? Føler du dig låst fast i et kedeligt arbejde, lever et forudsigeligt liv og ved ikke, hvordan du kommer videre? Har du brug for større klarhed omkring dine medfødte, iboende potentialer og dine udfordringer?
Et godt liv handler om at leve fuldt og helt – at “suge marven ud af livet”. At leve fuldt og helt handler om at bruge sine potentialer, at gå efter det og at turde. Det er at følge sine fornemmelser og sin intuition. Det kan virke svært, når man er usikker på, om det er det rette – og det føles ofte som at være uden sikkerhedsnet.
Hvad betyder det at følge sit kald?
At følge sit kald er det livs- eller arbejdsområde, hvor alle ens medfødte anlæg, personlighed og interesser kan folde sig ud. Hvor det tidligere var et privilegium for de få, kan det i dag med astrologiens hjælp blive en realitet for mange. Det er en oplevelse af, at livet går fremad – man har mening, retning og formål i sit liv. Det er en anden måde at sige, at man er i kontakt med sin sjæl.
At følge sit kald garanterer ikke nødvendigvis økonomisk succes, men det handler om at gøre det rigtige, fordi det føles rigtigt. Dagligdagen kan stadig være en kamp for at opnå økonomisk overskud, men det er en meningsfuld kamp – det er tilfredsstillende at leve fuldt og helt.
At følge sit kald handler om at leve i samklang med det mønster, der er bag vores liv – i samklang med den orden og harmoni, som indiske vismænd, græske filosoffer og moderne fysikere mener, er bag alt. Der er et formål med dit liv.
Jeg tror på, at vi er kommet for at løse opgaver – at bruge vores medfødte ressourcer og muligheder, at omdanne potentialer til talenter og at rette vores ufuldkommenheder.
Det er ved at løse disse opgaver, at vi udvikler os – når vi løser disse opgaver, er vi i samklang med universet og vi oplever defor, at livet går fremad.
De gamle filosoffer og de moderne fysikere mener, at universets grundlæggende princip er udvikling, og at der er en grundlæggende orden og hensigt – et mønster bag alt. Når vi ikke lever i samklang med dette mønster, kan vi sagtens opleve, at livet er “det værste, vi har” – at livet opleves som en trædemølle. Måske fik du ikke jobbet, eller du synes, at dit nuværende job er kedeligt og dræbende? Føler du, at livet går dig forbi, at andre har spændende liv og det, der skal til for at lykkes og være populær, men ikke dig? For dig er livet op ad bakke?

Astrologi og dit personlige fødselshoroskop
Dit personlige fødselshoroskop er den manual til et meningsfuldt liv, som du er født med. Det afspejler planeternes positioner i stjernetegnene og danner mønstre på himlen på det tidspunkt, vi blev født. Disse mønstre har forbindelse til mønstrene i vores liv. Når vi lærer at samarbejde med disse mønstre, kan vi leve meningsfulde liv – i samklang med universet.
Dit personlige fødselshoroskop viser dine potentialer, anlæg og dine medfødte ressourcer. Det viser også de vigtigste behov, du skal have mødt for at være tilfreds. Når vi samarbejder med dette mønster – det vil sige, at vi ikke behøver at have realiseret alle potentialerne til fulde, det er nok, at vi er i gang med at søge at realisere vores medfødte potentialer – har man en hensigt med sit liv, et mål, en vision, en positiv bekræftelse, som vil tiltrække mulighederne for at få det indfriet. Det giver en stor sandsynlighed for i løbet af den næste periode at finde det job eller livsområde, som passer til én.
Se blandt andet om den franske statistiker og psykolog Michel Gauquelin, der over en periode på 23 år (1949-1973) forskede i sammenhængen mellem astrologien og visse professioner. Han ville først vise, at astrologien ikke duede, men overbeviste sig selv og andre om, at den dur, at den virker!
Ønsker du at realisere dine potentialer?
Vi er alle født med forskellige anlæg, muligheder og potentialer for at udvikle vores evner – vi er alle gode til noget. Er det noget praktisk – håndværk, madlavning osv.? Er det noget med mennesker – social og sundhed? Eller er det inden for kommunikation – formidling og undervisning? Eller det kreative område? Eller er det IT eller administration? Det er spørgsmål, som unge i 17-23-årsalderen skal afklare, når de skal vælge en uddannelse og det følgende arbejdsliv.
Nogle mennesker bliver nærmest automatisk ført ind på deres livsvej – startende med at være naturligt tiltrukket af et interesseområde fra begyndelsen. De ved, hvad de skal være: læge, musiker, IT-specialist, lærer, mekaniker, designer osv. De beskæftiger sig tidligt med området, udvikler viden og færdigheder og glider ofte naturligt ind på den rigtige uddannelse, som fører til arbejdet, erhvervet, professionen – deres kald. Den helt rigtige kæreste, familie og bolig synes også at følge med.
Andre har sværere ved at finde deres vej. Der synes ikke rigtigt lige at være noget, der særligt har deres interesse. De er orienteret til mange sider og kan lidt af hvert – er måske ikke specialister, men generalister. Måske startede de på en uddannelse, fordi andre foreslog det, fordi der lige var plads eller af andre tilfældige grunde. Senere i livet opdager de, at de har det forkerte arbejde og må prøve, om snart den ene og snart den anden vej fører til et meningsfuldt liv.
I nogle perioder ser det ud til at lykkes, men dette afløses dog snart af andre perioder, hvor det hele ser sort ud. Der synes ingen vej ud af meningsløshed og manglende held med at finde et ståsted. Alle disse af-, blind- og vildveje giver selvfølgelig gode erfaringer, modenhed og indsigt – og de fleste mennesker finder efterhånden et arbejde, en livsretning, de kan leve med.
Se hvad andre har fået ud af en astro-samtale.
Der er også en tredje måde: Den er at gøre brug af nogle af de hjælpemidler, som kan hjælpe til at spore én ind på den rette vej. Et af disse hjælpemidler er astrologien – for i horoskopet ses det hele, blandt andet de medfødte muligheder og potentialer. Astrologien er meget mere end ugebladshoroskoper – den regnes sammen med astronomien, som den jo er baseret på, til verdens ældste videnskaber. Videnskab er at påvise og efterprøve sammenhængen mellem årsag og virkning.





