Verdensbilledet

Mennesket har altid dannet sig et billede af, hvordan det mener, at verden, kosmos eller universet hænger sammen og hvilke kræfter der styrer den. Opfattelsen af universet har ændret sig radikalt gennem tiderne – fra en religiøs/filosofisk opfattelse over en streng videnskabelig opfattelse til en helhedsopfattelse, som er ved at trænge sig på i dag.

4 opfattelser beskrives her:

1. DET ORGANISKE VERDENSBILLEDE – fra Oldtiden over Middelalderen op til 1600 tallet.

De græske filosoffer, her startende med Pythagoras, født 569 f.Kr. mente, at en guddommelig organiserende intelligens udtrykte sig overalt via matematiske mønstre. Disse mønstre kunne gøre os i stand til at trænge ind til en dybere virkelighed af mening og forstå den skjulte orden, som var bag den fysiske verden.

Platon, født 427 f. Kr. (120 år senere end Pythagoras) mente, at der hinsides den fysiske verden var en ”Verden af Væren” som var evig, perfekt og uforanderlig.
Den verden indeholder de idéer og grundformer eller arketyper, som indeholder mening og som manifesteres overalt i naturen – i menneskers psyke såvel som i den konkrete virkelighed – i  ”Verden af Tilblivelse”.

De græske filosoffer som helhed – yderligere kan nævnes Aristoteles, Sokrates, Plotin og Ptolemæus – opfattede verden som et forenet kosmos, en levende organisme. Mennesket var ikke adskilt fra kosmos, men en væsentlig del af det forenede hele.

Dette verdensbillede passede fint til kirkens opfattelse:

• En guddommelige skaber eller Gud, udtrykte sin Vilje og Intelligens i verden.
• En direkte linje af liv fra Gud via engle til mennesker, dyr, planter og Jorden.
• Alt havde sin rette plads i helheden.
• Universet opfattedes som en levende organisme.

2. DET MEKANISTISKE VERDENSBILLEDE – Oplysningstiden:  1600 – 1900.

Denne opfattelse holdt sig stort set op til 1600-tallet, hvor Descartes (1596 – 1659), fransk filosof og matematiker, erkendte, at vi ikke altid kan stole på alt, hvad vores 5 sanser fortæller os.
Således kan vi hver dag observere, at Solen står op i øst og går ned i vest og tro, at det er Solen, som går rundt om Jorden.

Nu ved vi, at det er Jorden, der ikke alene roterer om sin egen akse, men også kredser rundt om Solen. Man kunne også forledes til at tro, at Jorden er flad; men nu ved vi, at den er rund og er et himmellegeme på linje med andre himmellegemer.

Selvom Descartes endda tvivlede på, at han selv var til, kunne han bevise såvel Guds eksistens som sjælens udødelighed. Han kom frem til, at det rationelle sind og dermed tanken var grundlaget for alt. Cogito ergo sum – Jeg tænker, ergo er jeg til !

Isaac Newton (1643 – 1727) engelsk matematiker, fysiker og astronom – mente at kun det, man kan observere – dvs. måle og veje, er grundlaget for reel viden.
Han formulerede matematiske beskrivelser af lovene for bl.a. tyngdekraft, massetiltrækning og himmellegemers bevægelse – dvs. Månens bevægelse om Jorden og planeternes bevægelse om Solen. Hans teorier har dannet grundlag for den enorme videnskabelige udvikling, der siden har været. Bl.a. kan vi – takket være ham og mange andre – sende mennesker til Månen.

DET MEKANISTISKE VERDENSBILLEDE – siger , at:

• Verden er som et urværk – én stor sjælsløs maskine, der fungerer ved matematiske, universelle love.
• Mennesket står på en måde uden for den; men kan opdage hvordan den fungerer ved at observere – ved at måle og veje – og derudfra udlede hvordan det hele hænger sammen.
• Det kaldes Empirisme: Kun det, der kan måles og vejes tæller! (Kan man måle en tanke? En følelse? – jamen så eksisterer de ikke!)

3. KVANTEFELT TEORI. Atomalderen: 1900 – 2000.
Den måde at opfatte verden på blev totalt ændret med bl.a. Einsteins (1879 – 1955) relativitetsteori og hans berømte ligning E = mc2, der betyder at stof er lig med energi – de er identiske!

I skolen lærte vi, at atomet er universets grundlæggende byggesten. Og vi har set modeller, lavet af farvede plastic kugler, der forestillede elektroner, kredsende omkring kernen af protroner og neutroner.

Disse atomare og subatomare partikler opfattes nu ikke længere som kompakte kugler – men som energi bundet i mønstre.
Ligningen E = mc2 indebærer,  at stoffet eller det, vi betragter som den faste fysiske virkelighed, blot er energi eller såkaldte lyskvanter.

Elektroner skifter baner og energiniveau i spring – kvantespring – og udsender en foton – en lyspartikel med en bestemt energi. Disse lyspartikler eller lyskvanter optræder skiftevis som et punkt (stof) eller en bølgebevægelse (energi).

Den faste fysiske virkelighed består derfor grundlæggende af lyspartikler. Stof og energi er dermed identiske – med andre ord:  Alt er energi!

Max Planck (1858 – 1947) kvanteteoriens grundlægger, sagde allerede på samme tid som Einstein:

Der er intet stof.
Alt stof stammer fra og findes kun som en følge af en kraft, der får partiklerne i et atom til at vibrere
og holder dette miniaturesolsystem sammen…
Vi må antage, at der bag denne kraft findes et bevidst og intelligent sind.
Dette sind er alt stofs oprindelse.

Den engelske fysiker David Bohm (1917 – 1992), mente også, at stof kun var bare en lille bølge på det store ocean af energi i universet og at der var noget endnu større bag vores fysiske verden af objekter.

Den fysiske verden, mente han, kan siges at være en slags ”udfoldet orden” – en ydre manifestation af en indre verden – en ”indfoldet orden”, af harmoni, betydning og mening.

På det indfoldede niveau er alt forbundet med alt andet.

På det udfoldede niveau – den ydre fysiske verden – ser vi adskilthed, illusion, uorden og kaos.

Verdensbilledet – Alt er energi:

• Den fysiske verden består grundlæggende af energi.
• På kvante-niveauet hænger alt sammen og alt påvirker gensidigt hinanden.
• Den uadskillelige indbyrdes kvanteforbundethed i hele universet er den fundamentale virkelighed.
• Universet kan betragtes som et sammenhængende, pulserende lysvæv i uophørlig bevægelse og mere ligne, ”i højere grad en tanke end en maskine”. (Sir James Jeans 1877 – 1946, eng. fysiker).

Denne måde at opfatte verden på er helt på linje med:

4. DET ESOTERISKE VERDENSBILLEDE. Den evige visdom – fra 10.000 f.Kr.

Esoterisk betyder indre, det bagvedliggende, dvs. vedrørende de skjulte sider af tilværelsen, som ikke umiddelbart er synlige for det blotte øje og derfor ikke forstås af alle.
Det eksoteriske vedrører tilværelsens ydre sider – dvs. stof og form, som opfattes med vores fem sanser og forstås derfor umiddelbart af alle og kan måles og vejes.
Det esoteriske handler om den indre verden, menneskets placering i den og evolutionen.
Det esoteriske verdensbillede er en omfattende og systematisk beskrivelse af kosmos.

Denne måde at opfatte verden på kaldes også “Den Tidløse Visdom” eller “Visdomslæren” og har været udtrykt i forskellige kulturer og steder i tidens løb.

Der har altid været mennesker, som har hævdet, at de har opnået en særlig indsigt i virkeligheden og har erkendt hvad livet går ud på.
De har påstået at have frigjort sig fra den ydre verdens illusion og ville hjælpe deres medmennesker til også at blive frigjorte og oplyste.

Disse oplyste, seere, profeter, avatarer, frelsere, mestre har været mægtige katalysatorer ikke alene i deres samtid; men i mange epoker derefter. Her kan nævnes Patanjali, Buddha og Krishna i Indien. Zarathustra i Persien. Pythagoras, Sokrates og Platon i Grækenland. Moses og Jesus i Mellemøsten.

De store lærere formidlede deres lære på to niveauer samtidig – et eksoterisk og et esoterisk.

Eksoterisk, udtrykt i en officiel religion, kult eller organisation. Formålet har været opdragelsen af de store masser.

Det esoteriske budskab var en dybere formidling til dem med særlige forudsætninger, som kunne forstå det indre budskab.

Historiens gang viser, at det – der oprindeligt var et esoterisk budskab til de få – senere, når intelligente tænkere bearbejder og integrerer budskabet i samfundslivet, accepteres det af offentligheden som almen viden og bliver derved eksoterisk.

Det er præcist dette, som kan være tilfældet med budskabet om at alt er energi og at den stoflige verdens fasthed er et sansebedrag, en illusion eller ”maya”, som Indiens mystikere har hævdet i tusinder af år. Nu er det via vore tiders videnskabsmænd gjort alment tilgængeligt og accepteret.

Det esoteriske verdensbillede er i vores tid beskrevet i Teosofien ved Mme. H.P. Blavatksy, (1831-1891) og dennes nære arvtagere Anni Besant (1847-1933) og C.W. Leadbeater (1853-1934). Og blev videreført som den esoteriske lære af Helena Roerich (1875-1955) og Alice Bailey (1880-1949) samt Lucille Cederkrans (1921-1984).

Disse skribenter hævede at, de fungerede som sekretærer for mestre på de indre planer. Deres idéer var ikke bare hentet ud af den tynde luft, men var baseret på atomfysikernes teorier:

Alt stof stammer fra og findes kun som følge af en kraft,
der får partiklerne i et atom til at vibrere og holder dette
miniature-solsystem sammen.           Max Planck (1858 – 1947)

Den esoteriske lære siger, at partiklerne vibrerer med forskellige hastigheder og inddeler virkeligheden i niveauer eller planer efter vibrationshastighed.

De langsomste danner det tunge fysiske plan og de hurtigste vibrerende partikler danner de letteste åndelige planer. Disse energiplaner eller frekvenser danner et energi kontinuum og inddeles i 7 overordnede energiniveauer eller planer:

Det er grundlæggende den samme energi, som blot manifesterer sig oppe fra og ned i stadig tættere stof:

Ånd er forfinet stof – stof er fortættet ånd.
H.P. Blavatksy, (1831-1891)

Disse 7 planer er altid tilstede – de seks bag den fysiske verden. Hver af disse syv planer underinddeles i yderligere 7 underplaner:

1. DET FYSISKE PLAN – består således af det faste plan (det første fysiske underplan) som vi jo kan se, måle og veje.
Det andet fysiske underplan består af det flydende plan – vand, som har større bevægelighed.
Det tredje fysiske underplan er luftagtigt – gasser og lufte – med højere vibrationshastigheder end de to lavere planer.
Til disse tre grundtilstande kommer fire subtile og flygtige energiformer som kaldes æteriske – af stadig højere vibrationshastigheder.

Disse æteriske planer strækker sig langt udover det fysiske, så langt udover vores jord, at de omfatter planeterne i vores solsystem.
Hele solsystemet, ja hele rummet – siges at være et levende intelligent væsen, hvis fysiske legeme er planeterne, der ses som energicentre, som alle gensidigt påvirker hinanden på de æteriske og højere planer. Dette er den esoteriske forklaring på, hvorfor astrologien virker.

2. DET ASTRALE PLAN er følelsernes verden, hvorigennem vi udtrykker følelser fra sympati til antipati, nydelse og smerte, tryghed og angst, jubel og depression, forventning og skuffelse. Her er – som det fysiske og de øvrige planer – 7 underplaner.

3. DET MENTALE PLAN er tankernes verden. Her foregår alle tanke- og idémæssige aktiviteter. Dette plan opdeles i:
En højere del – det kausale plan for abstrakt tænkning, idéer, arketyper og symboler. Her hører desuden den menneskelige sjæl hjemme. En lavere del for konkret tænkning, kaldes blot mentalplanet.

4. DET BUDDHISKE PLAN er den åndelige kærlighed, intuitionens og visdommens plan. Ordet buddhi er sanskrit og betyder ren fornuft, skelneevne og klarhed. Det var disse egenskaber Buddha skulle have manifesteret. Buddha  betyder  “Den Oplyste”.

5. DET ATMISKE PLAN – karakteriseres ved åndelig vilje, dynamisk kraft eller hensigt. Atmisk er også sanskrit og betyder livsånde eller ånd.

6. DET MONADISKE PLAN – planet for menneskets åndelige kerne – Monaden: Enhed af vilje, kærlighed-visdom og intelligens.

7. LOGOSPLANET – den højeste verden i dette system. Logos er græsk og har mange betydninger. Her forstås en skabende kraftvibration. ”I begyndelsen var ordet og ordet var hos Gud”. Logosplanet ligger så langt udover enhver normal forestilling og er nærmest ubeskrivelig. De højere planer er karakteriseret ved helhed og mening. Jo højere plan – jo mere helhed og universalitet. Jo mere i retning af det fysiske plan – jo mere adskilthed.

Her kommer vi uværgerligt til at tænke på David Bohm: “Den Indfoldede Orden” og Platon: ”Verden af Væren”. Svarende til David Bohm: “Den Udfoldede Orden” og Platon: ”Verden af Tilblivelse”.

Det esoteriske verdensbillede:

• Alt er energi.
• Der er ét liv, som gennemtrænger alle planer.
• Der er et bevidst og intelligent sind bag.
• Alt udvikler sig i henhold til evolutionens love – der er en plan.
• Vi kan samarbejde med evolutionen.

Denne opfattelse ligner meget det græske verdensbillede, som da også var inspireret af de østlige og gamle ægyptiske verdensbilleder, og som har været på jorden fra tidernes morgen.

Derfor kaldes dette esoteriske verdensbillede også Den Evige Visdom eller Visdomslæren.

Der er et grænseløst, uforanderligt princip – én absolut virkelighed, som går forud for al manifesteret og betinget eksistens.
Det ligger uden for enhver menneskelig tankes eller beskrivelses omfang og rækkevidde og kaldes det ene liv.
Dette liv gennemtrænger alt – alle former – alt skabt og ikke skabt.

Alice Bailey: En Afhandling om Hvid Magi.

Se mere her – bøger om esoterisk idéhistorie og filosofi:

• Alice Bailey: En Afhandling om Hvid Magi, Lucis Press 1951
• Søren Hauge: Levende Visdom, 2008
• Niels Brønsted: Livets indre dimensioner, 2007.