Trumps horoskop: Hvad siger stjernerne?

Donald Trumps horoskop: En astrologisk analyse af præsidenten Dette indlæg dykker ned i Donald Trumps horoskop og analyserer, hvordan planeternes positioner ved hans fødsel ifølge astrologien kan give indsigt i hans personlighed, adfærd og skæbne. Vi ser nærmere på de astrologiske aspekter, der angiveligt former en af verdens mest omtalte skikkelser.

Trumps horoskop

Donald Trump” by Gage Skidmore is licensed under CC BY-SA 2.0.

Donald Trumps horoskop

Donald Trumps horoskop tegner et billede af en psykisk struktur, der kendetegnes ved udadreagerende adfærd, et stort behov for opmærksomhed og anerkendelse, samt ønsket om at være helt speciel. Hans kontroversielle udtalelser, som ofte overskrider grænser, synes at blive taget let på af hans vælgere, eller måske endda bifaldet. Men gemmer der sig bag den provokerende facade et menneske med konstruktive visioner? Lad os udforske dette gennem hans horoskop.

Trumps horoskop

Mars i løvens tegn: Handlekraft og selvhævdelse

En central placering i Donald Trumps horoskop er Mars i Løvens tegn, som står i spænding til både Ascendanten (Asc.) og Medium Coeli (MC). Mars symboliserer handlekraft, impulsivitet, aggression, egoisme, hensynsløshed og en voldsom selvhævdelse. Denne placering indikerer en stærk vilje til at markere sig i nære omgivelser, i karrieren og i samfundet som helhed.

Mars i Løvens tegn kan desuden give en følelse af at være urørlig og hævet over andre, hvilket kan føre til en overbevisning om, at man kan slippe afsted med hvad som helst. Med Mars og Ascendanten tæt på fiksstjernen Regulus – Løvens Hjerte – forstærkes træk som stolthed, målorientering, kolerisk temperament, egoisme og mangel på selvkritik. Dette aspekt alene giver en ret dækkende beskrivelse af Donald Trump som en offentlig, stærk, magtfuld og aggressiv person, der let føler sig misforstået og ofte indtager en offerrolle, der fungerer ved at angribe og mistænkeliggøre andre.

Uranus: Forandring, spænding og uforudsigelighed

Uranus, planeten for uforudsigelighed, står i spænding til både hans Sol og Måne i Trumps horoskop. Dette indikerer et markant behov for forandring, spænding, frihed og individualitet – et ønske om at være og gøre præcis det, man selv vil. Uranus’ placering som “Oriental” (stiger op over ascendantlinjen lige før Solen) betyder, at dens kvaliteter, herunder uforudsigelighed, er særligt fremtrædende i hans karriere.

Solen i Tvillingernes tegn og Månen i Skyttens stjernetegn: Kommunikation og ambitioner

Kommunikation og udveksling af meninger er afgørende. Dette indikerer et behov for at få sine synspunkter respekteret og en tendens til at fokusere mere på at tale om mål end på at realisere dem, især hvis tingene ikke går som planlagt. Dette mønster ser ud til at stemme overens med indtrykket af Donald Trump, hvor mange af hans proklamerede mål fra hans første præsidentperiode ikke blev realiseret.

trumps horoskop

Manglende jordelement og andre aspekter i Trumps horoskop

Et bemærkelsesværdigt træk ved Donald Trumps horoskop er fraværet af planeter i jord-elementet, hvilket kan antyde en mangel på praktisk sans og vanskeligheder med at få tingene gjort. At han alligevel har opnået succes som byggematador og spekulant, viser astrologiens kompleksitet, hvor mange aspekter spiller ind. Dog kan de omtalte sager, hvor projekter ikke levede op til løfterne, afspejle dette manglende jordelement.

Andre relevante aspekter i Trumps horoskop inkluderer:

  • Neptun kvadrat Merkur: Kan pege på en drift af fantasi og illusioner, måske stærk idealisme, men også en tendens til snyd og bedrag i kommunikation.
  • Saturn tæt på Venus: Kan indikere undertrykte følelser, manglende medfølelse og et behov for at kontrollere relationer, herunder kærlighed. Det kan også handle om ambitioner relateret til materielle fordele og et ønske om at bevise noget gennem partneren.
  • Jupiter kvadrat Venus: Et overdrevent behov for relationer og penge. På trods af dette, henviser Google til artikler, der påstår, at Trump er blandt verdens mindst filantropiske milliardærer.
  • Jupiter kvadrat Saturn: Store ambitioner og en overbevisning om, at ens egen mening er sandheden.
  • Pluto er uaspekteret: Dette antyder en stærk personlighed, der skaber dramatiske og omfattende forandringer omkring sig. Det er et tegn på en dominerende person med et stort behov for magt og kontrol, forstærket af Pluto i midtpunktet Mars-Saturn, som også kan antyde stærk vrede.

Desuden er flest planeter placeret i den østlige halvbue, hvilket indikerer en tendens til forsvar og selvbeskyttelse, en lukkethed og vanskelighed ved at indrømme fejl. Saturn i det 11. hus peger på et enormt behov for accept og bekræftelse.

Konklusion: WYSWYG – what you see is what you get

På spørgsmålet om, hvorvidt der bag den provokerende facade gemmer sig et menneske med visioner og et konstruktivt drive, synes Donald Trumps horoskop at svare: Nej. Det ser ud til at være WYSWYG – “What You See is What You Get” – et menneske primært drevet af et stort ego og et konstant behov for bekræftelse.

Ved en astrologisamtale bliver du klogere på dig selv og
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.

Fremtidige transitter i Donald Trumps horoskop (november 2024 og frem)

Astrologien kan også give et glimt af fremtidige tendenser baseret på planettransitter:

  • Transit Uranus i spænding til MC, Asc og Mars (maj 2024 – maj 2026):
    Forvent stærkt uforudsigelige energier, der skaber store ændringer i karriere og hjem. Dette kan indebære en ny start, mulig flytning, stor selvtillid, store ambitioner og spontane handlinger, der potentielt kan være brutale eller hensynsløse.
  • MC konjunktion Pluto (juni 2025 – marts 2026):
    Anerkendelse af magtposition, men gamle fejl kan dukke op og skabe ravage.
    Da Pluto hersker over det 4. hus (som for en regent repræsenterer nationen),
    forventes ekstraordinære begivenheder i Amerika.
  • Saturn opposition Venus (marts – november 2025): Intense følelser, tvangshandlinger og besættelser.
  • Når Neptun (transit eller solar arc) er i forbindelse med de personlige planeter eller akserne kan det betyde en periode med sensitivitet, inspiration, kreativitet, spiritualitet – hvis man er orienteret i disse retninger. Hvis ikke – kan man opleve ego-tab, at tæppet trækkes væk under én – hvem er jeg, hvad er meningen? – forvirring og kaos i følelser og sind. Det sidste gælder nok for Trump.
    Solar arc Neptun er i forbindelse med hans Måne (okt 24 – juli 25), Midtpunkt ml. Sol og Måne (okt 25 – april 26) og Sol (aug 26 – marts 27).
    Disse energier kan udløses jan/feb 26, når prog Måne går over hans IC og tr Merkur og Venus over hans Dsc.

Et tankeeksperiment: Trumps horoskop på højeste niveau

Forestil dig et øjeblik, at Donald Trumps horoskop fortolkes ud fra de højeste, sjælsbevidste niveauer, hvor man uselvisk tjener menneskeheden.

Mars i Løvens tegn i spænding til Asc. og MC: Værdighed, medmenneskelighed, kærlighed og potentiale til at udrette store ting. En pædagogisk leder, der hjælper andre med at udfylde deres potentiale og realiserer visioner gennem dem. Mars repræsenterer her modet til at gøre det nødvendige, mod til at bekæmpe indre dæmoner og viljen til at give slip på nag for at bidrage til en bedre verden.

Pluto er uaspekteret: Personlig styrke og en magtposition til at gennemføre alle gode hensigter og store visioner, sikrende et storslået eftermæle.

Uranus – oriental og i spænding til Sol og Måne: Kontakt med og realisering af store idéer som lighed, frihed og broderskab, og sikring af grundlæggende behov som bolig, føde og tryghed.

Solen i Tvillingernes tegn: En brobygger, der forener den indre og ydre verden samt mennesker i den ydre verden. Skelneevne og forståelse anvendes til at realisere store idéer i samarbejde med andre.

Månen i Skyttens tegn: Målrettet tanke, der henter intuitiv viden om det rette og sande for at dele og vejlede andre.

Neptun kvadrat Merkur: Inspirationer fra indre planer, der formuleres og formidles.

Saturn tæt på Venus: Oprettelse af rette relationer på tværs af mennesker, erhvervsliv og myndigheder.
Kreativ udfoldelse for at højne livskvaliteten og skabe opløftende omgivelser for alle.
Forestil dig nye ministerier for “Rette menneskelige relationer”, “Øget livskvalitet” og “Højere bevidsthed”.

Jupiter kvadrat Venus – Saturn: Overflod til alle – ingen går sultne i seng, fokus på sunde fødevarer. Etik, visdom og ærlighed i handlinger. En aftenbøn, der spørger: “Hvordan kan min præsidentperiode bidrage til at transformere værdierne i samfundet – så livskvaliteten højnes?”

Jupiter kvadrat Saturn: Fri uddannelse, sundhed og folkepension – et velfærdssamfund.

Dette tankeeksperiment viser, hvordan de samme astrologiske aspekter kan fortolkes på et højere, uselvisk plan – en forsmag på Vandbærerens Tidsalder.

Er du blevet nysgerrig på hvad dit horoskop kan fortælle om dig?

“Ved en astro-samtale hjælper jeg dig

med at identificere dine potentialer og udfordringer,

så du kan realisere dine medfødte muligheder”

PRØV EN ASTROLOGISAMTALE

Del denne artikel:

Kendtes horoskoper

Putins

Putins horoskop. Hvad afslører stjernerne om Ruslands leder?

Putins horoskop og jagten på “Imperiet”

Vladimir Putins horoskop tegner et billede af magt og kontrol. Ruslands invasion af Ukraine handler tilsyneladende om at realisere idealer om et “imperium” og genoprette “fædrelandets” respekt, omdømme, rette position og geografiske udstrækning i verden. Men hvad afslører astrologien præcist om manden bag disse ambitioner?

Læs mere
Elon Musk tech master

Elon Musks Horoskop: Et indblik i tech-fænomenets psyke

Elon Musk, den visionære mand bag Tesla og SpaceX, og nu også kendt som ejeren af X (tidligere Twitter), har en personlighed, der fascinerer og forbløffer mange. Hans horoskop, som her analyseres, giver et unikt indblik i de astrologiske konstellationer, der menes at forme hans ekstraordinære drive og excentriske træk.

Læs mere
Pave Leo

Pave Leo XIV’s horoskop

Pave Leo XIV’s horoskop og liv viser en spirituel, intelligent, nyskabende, idealistisk, diplomatisk, fredsskabende og utraditionel pave med stor medmenneskelighed og med en indre styrke. En stærk og ydmyg personlighed med stor gennemslagskraft – en guds tjener!

Læs mere
Mette F

Mette Frederiksens horoskop

Jobbet som politiker er ideelt for Mette Frederiksen, for her kan hendes medfødte potentialer, uddannelse og erhvervede talenter folde sig ud. Her kan hun realisere sig selv – her er hendes kald!

Læs mere
Lars Løkkes horoskop

Lars Løkkes horoskop

Lars Løkke har 4 planeter og MC i Tyrens tegn – konkret og praktisk, bringer sig naturligt i centrum, har talegaverne, er i god kontakt med folk, vil skabe store ændringer med kreativ problemløsning.

Læs mere
Translate »
GRATIS INTRO-SAMTALE

Få en 10 min. gratis intro-samtale ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.✨
I intro-samtalen kan du få en afklaring på, hvad du vil få ud af en længere astrosamtale, og hvordan det kan hjælpe dig.