
Personer født med Solen i Løvens stjernetegn (ca. 23. juli – 22. august) placerer sig ofte i det dramatiske centrum. Solen er livsenergien, der giver lys og liv til alt i solsystemet og i dit horoskop. Den repræsenterer din identitet, selvudfoldelse og grundlæggende energi. Som en naturlig leder og pædagog fører Løven sig selvsikkert frem og har ofte en klar mening om, hvad der er rigtigt og forkert og hvordan tingene skal gøres – af andre!
Astrologi hjælper dig med at forstå og konstruktivt at bruge de kosmiske energier til at leve mere bevidst og skabe livsfremmende ændringer.
Løvens stjernetegn er et fast tegn, ligesom Tyren, Skorpionen og Vandbæreren.
Dette betyder, at Løven er standhaftig og holder stædigt fast i sin ret og sit standpunkt – en sand Løve er ikke bange for at stå alene.
Det er også et ildtegn – som Vædderen og Skytten – og er derfor uafhængig, begejstret, fyldt med selvtillid og engagement.
Denne kombination af fasthed og ild giver Løven en unik styrke og karisma.
Løven har behov for anerkendelse og spotlight
Ligesom Solen er centrum og den vitale livskraft for solsystemet, har personen med Løvens energi fremhævet i sit horoskop (Solen, Månen, Ascendanten) et stort behov for anerkendelse, respekt og at blive set.
Løvepersonligheden har et unikt talent for at sætte sig selv i det dramatiske centrum og få andre til at tage særlige hensyn. De, der har Løven fremhævet, fører sig selvsikkert frem, er naturlige ledere og pædagoger, og er i stand til at absorbere uendelige mængder påskønnelse for at blive bekræftet i deres værdi. Løvens tegn er arketypen for konger – et liv i luksus og storhed, at herske og dominere, og at få sin vilje.
Livet mål og mening for personer, født i Løvens stjernetegn
For personer med Løvens stjernetegn fremhævet, kan et livsformål være at udvikle en stærk selvbevidsthed og at forstå sig selv og andre. Dog forveksles selvbevidsthed let med mange ønsker og krav til andre.
Dyrenes Konge – løvens essens
Løvens mål og mening i livet er ofte at være den naturlige leder, sætte retningen, være i centrum og modtage opmærksomhed, anerkendelse, respekt, beundring og ros. Det handler om at kende meningen og formålet med sit liv og at stræbe efter udfordrende mål.
Løvens Styrker:
- Storsindethed
- Gavmildhed
- Gæstfrihed
- Loyalitet
- Kreativitet
- Lederegenskaber
- Organisationstalent
- Selvværd
Løvens Svagheder:
Når Løvepersonen glemmer sin sande identitet og i stedet identificerer sig med roller og smiger, tager stolthed og forfængelighed over. Dette fjerner Løven fra sit sande selv og resulterer i forsøg på at være, hvad de ikke er, hvilket kan føre til angst, skyldfølelse og degeneration. Her er det vigtigt, at Løven skelner mellem den, de er dybt nede i deres indre, og den, de har gjort sig selv til på grund af ydre krav.
Andre svagheder kan være:
- Stolthed
- Forfængelighed
- Dovenskab
- Arrogance
- Praleri
- Herskesyge
- Mangel på indlevelse og medfølelse
Løvens sårbare områder og vejen til vækst
Løvens sårbare områder i kroppen inkluderer hjertet, blodet, kredsløbet, milten, det ene øje og den øverste del af ryggen.
Når Løven lægger selvoptagethed og egoisme bag sig, kan hjertecenteret begynde at åbnes. Ved at orientere sig mod andre og det fællesmenneskelige – hvor alles, gruppens og fællesskabets behov er vigtige – påvirkes Løven af energierne fra det modsatte tegn, Vandbæreren.
Væksten og den modne Løve
Når Løven formår at holde sit ego tilbage, ophobes de handlingsorienterede energier, hvilket kan føre til frustration. Men hvis Løven bevarer spændingen uden at lade den komme til udtryk i udadvendt handling, kan de begrænsede og selvoptagede ego-energier transformeres til energier på højere planer, der mere har andres velfærd på sinde. Dette er transformation og udvikling.
Ved at orientere sig mere mod andre og udvide sin selvfølelse til også at omfatte andre, udvikles medfølelse, indlevelse og forståelse. Det betyder øget social ansvarlighed og voksende gruppebevidsthed. At lytte til andre og forstå deres opfattelse og mening betyder, at man opgiver sin egen position som verdens centrum, erkender, at man ikke altid har ret, og udsætter sig selv for at blive påvirket – hvilket er særligt sårbart for en Løve.
Herved integreres det modsatte tegn – Vandbærerens gruppebevidste indflydelse – sansen for universalitet, for tjeneste, for at dele og for broderskab.
Den modne Løve står ikke længere i midtpunktet, men føler sig som en del af en større helhed. Den modne Løve lader sin livskraft, livsmod og livsglæde udstråle til omgivelserne. De hjælper andre med at stråle og udfolde sig, kommer i centrum, er kreative, og udvikler selvtillid og styrke.
En kendt Løve er Mick Jagger.
Opgaver for os alle i perioden med Løvens tegn
Uanset om du er en Løve eller ej, kan perioden i Løvens tegn inspirere os til at:
- Give andre opmærksomhed: Hvordan har de det? Hvad har de brug for lige nu?
- Hvis et andet menneske er ubehageligt: Kunne der være et udækket behov bagved? At være ubehagelig er måske den eneste måde, de kender, og derfor har de brug for hjælp til at formulere deres ønsker og behov.
- En altid vigtig opgave: At finde ud af sin identitet – hvem er jeg?
Dit stjernetegn er kun én ud af de mindst 430 kombinationer et horoskop rummer. En astro-samtale tager udgangspunkt i dit personlige horoskop, som er beregnet ud fra dit præcise fødselstidspunkt og -sted.
En astro-samtale gør dig klogere på, hvem du er, hvordan du kan udfolde dine medfødte muligheder, følge dit kald og leve mere meningsfuldt.
Har du spørgsmål til Løvens tegn eller andre aspekter af astrologi? Vi er her for at hjælpe dig med at udforske dit unikke horoskop!
Ved en astrologisamtale bliver du klogere på
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.













