Ny- og fuldmåne i Vædderens tegn
Ny- og fuldmåne i Tyrens tegn
24. juni 2022
FULDMÅNE MEDITATIONER
26. juni 2022

Ny- og fuldmåne i Vædderens tegn

Perioderne fra en nymåne over fuldmåne til næste nymåne er – hvis det er personlig og åndelig udvikling man ønsker – enestående chancer til at transformere og løfte sig selv op på højere eksistensplaner og dermed erfare mere formål og mening i sit liv.

Ved nymåne starter en ny Sol-Måne cyklus i det tegn, som Sol og Måne står i og ved fuldmåne ca. 14 dage senere kulminerer perioden – når Sol og Måne står overfor hinanden i modsatte tegn – med stærke kosmiske energier, som nedfældes og integreres i løbet af de følgende 14 dage.

Nymåne i Vædderens tegn
Det astrologisk år starter i Vædderens tegn 21.3.
Den Bevidsthedsudviklende cyklus startede nymånen derefter, som i år var den 1. april.

Cyklussen kan startes med at overveje, hvordan du i dit liv kan gøre brug af Vædderens positive energier – f.eks:
Initiativ, handlekraft, gå-på-mod, at hævde sig og entusiasme.

Og hvordan du kan erstatte nogle af dens mindre udviklede sider – f.eks:
Egoisme, egenrådighed, selvoptagethed, utålmodighed, intolerance og at være diktatorisk.

Fuldmåne i Vædderens tegn er i år den 16. april, kl. 20,54.

Solen er stadig i Vædderens tegn og Månen er overfor i Vægtens tegn, hvis positive energier er:
Behov for fred, harmoni, samarbejde og gode relationer til andre.

Mens de mindre udviklede sider er f.eks:
Ubeslutsomhed og uselvstændighed og at tage overhensyn til andre.

Uanset om vi har Solen eller Månen i Vædderen eller Vægtens tegn – påvirkes vi alle af disse energier og kan sikkert genkende nogle af kvaliteterne.

I tiden omkring Fuldmåne er energierne særlig stærke – stærkest på det nøjagtige tidspunkt.
At meditere inden for ca. 12 timer på hver side er også fint.

For øvrigt er her en særlig kraftig indstrømning af åndelig energi i hele Påsken, for fire dage før – fra den 12.4. kommer Neptun og Jupiter er i konjunktion i Fiskenes tegn og både Venus og Mars kommer ind her.

At være refleksiv og eftertænksom, at meditere og at forbinde sig med sin sjæl – med det sande, det gode og det skønne – kan derfor meget anbefales i hele påskeperioden.

Sådan kan du meditere til fuldmåne:
Fald til ro, luk øjnene, følg vejrtrækningen – uden at gribe ind.
Centrer i et lyspunkt midt i hovedet, træk en linje op til et større lyspunkt over hovedet.
Forbind dig med alle dem, som også laver fuldmånemeditation over hele jorden.
Forestil dig at jorden er et lysende netværk.

Stil ind på Vædderens positive energier.
Se dig selv som handlekraftig, initiativrig, have selvtillid.
Overveje, tænk over – hvordan dit liv ville være, hvis du havde mod, handlekraft, tog initiativ.

Overvej frøtanken:

Jeg træder frem og fra tankens plan hersker jeg.

Hvad kan det betyde? Hvad kan det mere betyde?
Hvad kan du sætte i gang? Hvad kan dit næste skridt være?
Hvad er det, der ligger og spirer i dig? Hvilke latente muligheder har du?
Hvad er det, du skal manifestere?
Hvordan kan det bringe dig selv og andre videre?
Hvordan kan du berige dine omgivelser – og dermed gøre verden til et bedre sted?

Stil sådanne spørgsmål i din meditation.
Prøv ikke at besvare dem selv – men vær opmærksom på en respons indefra.

Forestil dig til sidst, at Lys, Kærlighed og Åndelig Styrke strømmer ud over jorden og at jorden lyser.

Vend langsomt din opmærksomhed igen ud mod den ydre verden og åben øjnene, når du er klar til det.

Se iøvrigt her en måde at komme i gang med at meditere på.

Ved en astrologisamtale bliver du klogere på
hvordan du bedst kan udfolde dine iboende muligheder.

Translate »