At udvikle bevidstheden.
At realisere sine potentialer.
28. juni 2018
De astrologiske huse
29. juni 2018

At udvikle bevidstheden.

mediterende og lys i rummet

Bevidsthed er evnen til at opfatte og at kommunikere med omgivelserne.
Vi ser bevidsthedens udvikling i det opvoksende barn, i vores egen udvikling i dette liv og over mange liv. Vores iboende, potentielle egenskaber folder sig gradvist ud.

Vi kan også se bevidsthedens udvikling i menneskehedens udvikling.
Hver generation når et højere stade end den foregående. Det, som studerende lærte på universiteter for 100 år siden, lærer børn i folkeskolen i dag. Viden som en gang var forbeholdt særligt intelligente mennesker er almen viden i dag.

Vi er på vej mod endnu højere bevidsthedsniveauer. Hvor vil menneskeheden være om 100 år?

Men for at kunne se frem, må vi gå tilbage. Tilbage til det gamle Indien, hvor nogle særligt oplyste vismænd havde opnået et meget avanceret og højt bevidsthedsniveau, som de ønskede at dele med andre.

INVOLUTIONEN

De oplyste vismænd i det gamle Indien, kaldet rishier eller seere så hvordan Universet er sat sammen og fungerer. Disse indsigter blev for over 3.000 år siden nedfældet i Vedaerne – Indiens gamle åndelige tekster. Veda betyder viden og essensen heraf blev senere opsamlet i andre tekster, kendt som Upanishaderne, hvis budskab var:

Der er én absolut virkelighed, som går forud for al manifesteret og betinget eksistens.
Det ligger uden for enhver menneskelig tankes eller beskrivelses omfang og rækkevidde og kaldes Brahman, Gud eller Det Ene Liv.
Dette liv gennemtrænger alt – alt skabt og alt ikke skabt –
og er hinsides alt.

Meget kort sagt siger denne viden, at det skabte er inddelt i syv virkelighedsniveauer og skabes ved, at Det Ene Liv  – dvs. åndelig energi – gennemtrænger stoffet, hvorved dets partikler sættes i svingninger.

Disse svingninger inddeler stoffet i niveauer eller planer alt efter vibrationshastighed eller frekvens.

I denne figur er Det Ene Liv  vist på det øverste trin – niveau 1, det Logoiske eller det guddommelige plan, som består af den hurtigste energifrekvens.

Fra dette niveau skilte livsgnisten – Monaden – sig ud og forankrede sig på det 2. plan, kaldet det monadiske plan.

Ordet Monade kommer fra græsk og betyder udelelig. Den er ét med det højeste og er samtidig ånden i det enkelte menneske.

Men lige som enhver af de celler, som vores legeme består af, er ubevidste om resten af det legeme, som de er en del af, er Monaden en ubevidst livsgnist i helhedens eller Guds legeme – men med en drivende kraft mod at blive bevidst.

Derfor sendte Monaden en livsgnist eller livstråd (kaldet sutratma på sanskrit, det gamle indiske sprog) ned på planerne under sig af gradvist mere fortættet stof.
Det er involutionens vej.

Planet lige under det monadiske er det 3. plan og kaldes det atmiske plan.
Atma (sanskrit) betyder livsånde og er forbundet med spirituel vilje, dynamisk kraft og hensigt og kaldes Nirvana i Upanishaderne og i Buddhismen.

Planet under er det 4. plan er det buddhiske plan.
Buddhi  (sanskrit)  betyder ren fornuft, skelneevne, klarhed. Det er planet for spirituel visdom, åndelig kærlighed og intuition. Når meget åndeligt udviklede mennesker – som de indiske rishier og f.eks. Buddha og Jesus – har bevidst forbindelse med dette plan kaldes de oplyste. Det kan vi alle opnå og blive.

Manas er det 5. plan, sindet eller tankens verden.
Af ordet manas kommer det engelske ord man – “menneske”. Mennesket er netop defineret ved tænkning. Cogito – ergo sum: “Jeg tænker – ergo eksisterer jeg”.
Da tænkningen både kan være konkret og abstrakt, er Manas opdelt i et lavere og et højere sind eller mentalplan.

Det højere mentalplan kaldes også kausalplanet (kausal kommer fra latin og betyder årsag). Her finder vi sjælslegemet, kausallegemet, årsagslegemet også kaldet Solenglen eller agni svattha (sanskrit).

Det er herfra sjælen sender en del af sig selv i inkarnation og hertil den inkarnerede sjæl vender tilbage efter endt inkarnation og omdanner de indhøstede erfaringer til indsigt og visdom. Her er mennesket spirituel intelligent, tænker abstrakt og i symboler.

På det lavere mentalplan tænker mennesket konkret og analytisk.

Kamas eller astralplanet hedder det 6. plan. Det er følelsernes og de emotionelle kræfters modsætningsfyldte verden. Man skal her finde en balance mellem tiltrækning-frastødning, sympati-antipati, nydelse-smerte, tryghed-angst, jubel-depression, forventning-skuffelse osv.

Det 7. plan – det æteriske/fysiske plan består af de langsomst vibrerende partikler, er derfor det tætteste og det tungeste plan.

Hvert plan består igen af syv underplaner.
Således danner de fire øverste underplan på det fysiske plan de æteriske plan og det er her vi finder chakraerne i mennesket – portene til de indre verdener, dvs. de seks højere planer, vi lige har gennemgået.

EVOLUTIONEN

Fra mineralriget går livsgnistens rejse tilbage op gennem de samme planer. På rejsen tilbage bliver livsgnisten, som udgik fra det højeste plan bevidst på hvert plan. Bevidsthed er evnen til at opfatte, forstå og fungere på et plan eller bevidsthedsniveau.

I Mineralriget kommer bevidsthed tiludtryk som kemisk affinitet, dvs. stof tiltrækkes og frastødes, finder sammen og skaber ioner, syre-baser m.m.

Atomet – den grundlæggende byggeklods – har også bevidsthed og består af et antal protoner, neutroner og elektroner, som skaber atomets specielle kvalitet. Det finder sammen med ”ligesindede” fra andre atomer og danner de 118 grundstoffer, hvoraf den fysiske verden er skabt.

Planteriget. Planter og træer er sensitive – de reagerer på hinanden og menneskers pleje, står der i bøger om planternes hemmelige liv og træernes bevidsthed.

Dyreriget er styret af instinkt, har en fælles bevidsthed om flokken og spirende mentale funktioner. En vis hukommelse og kombinationsevne er tilstede, men de har svært ved noget så abstrakt som tid.

MENNESKERIGET – Verdens uorden.
Ud fra den daglige nyhedsstrøm at dømme synes menneskeheden stadig at være på et primitivt udviklingsstadie – egoisme, intolerance, racisme, etnicisime, korruption, kriminalitet, vold, krige, destruktion osv. Det er stadig kampen om ressourcer, råstoffer, markeder – pengene og magten.

Den danske seer, Martinus (1890 – 1981) så verdens tilstand og menneskets udviklingsniveau som stadig hørende til i dyreriget.

Men set over længere perioder har menneskeheden udviklet sig.
Sammenligner vi med verdens tilstand for 200 år siden, er det let at se, så meget verden har udviklet sig. Vi behøver endda kun at gå mindre end ti år tilbage. Om verdens tilstand skriver den svenske læge Hans Rosling på sin pædagogiske måde, at der faktisk er mindre fattigdom, mindre analfabetisme, mindre sygdom i verden end for få år siden. Store grupper mennesker er i mange i u-lande kommet ud af fattigdom og får en stadig højere levestandard.

Alle mennesker verden over ønsker en rimelig levestandard og at kunne leve fri for frygt for overgreb og at miste alt. Alle ønsker, at deres børn får en god uddannelse og et godt liv.

Evolutionen fører menneskeheden mod en ny verdensorden med fravær af krige og nød. En verden, hvor alle får deres grundlæggende behov mødt, hvor ingen sulter, ingen lider nød eller lever i frygt. En verden af civiliserede samfund med sundhed, uddannelse og gode muligheder for alles udfoldelse.

Det næste udviklingsniveau kaldte Martinus Det Rigtige Menneskerige.  Jesus kaldte det for Gudsriget.
Vi kalder det for det Buddhiske plan – virkelighedsplanet for enhed, universel væren, som er forbundet med hele det kosmiske, universelle liv – det sande, det gode og det skønne.

Det kan glimtvist opleves i meditation og er beskrevet af mystikere og oplyste som en kraft, skønhed og kærlighed, der overgår al forstand. De oplever det som essensen af godhed og at være ét med alle mennesker og alt skabt – en forbundethed med alt.

Herfra inspireres tænkere og fremsynede mennesker inden for alle samfundsområder: politik, økonomi, videnskab, uddannelse, kunst, religion osv. Deres store visioner og idéer om bedre liv og en bedre verden spredes og deles i dag meget hurtigt.

Om 100 – 200 år vil mange flere mennesker have den oplevelse og vil inspireres af værdier om universelt broderskab, samarbejde og lige værdighed for alle uden hensyn til race, køn, farve eller tro.

De utålmodige – du og jeg – vil godt have den oplevelse nu. Vi kan heldigvis gå i forvejen og accelerere vores åndelige udvikling.

ÅNDELIG UDVIKLING.
Mennesket er i dag fokuseret på det lavere mental plan.
Intellektet, konkret og analytisk tænkning er i højsædet over hele verden – men mange stræber mod abstrakt og helhedstænkning på højere bevidsthedsniveauer.

Her er vi tilbage hos seerne og Upanishaderne i det gamle Indien. Det var den indiske rishi/seer  Shankara  (788 – 820), der mente, at den grundlæggende splittelse, som det tænkende menneske oplever mellem sig selv, andre og universet, skyldes uvidenhed – avidya.
Splittelsen sker når selvet – dvs. den del af Sjælen, som er inkarneret – identificerer sig med det, som ikke er det selv – dvs. med  ikke-selvet.

Man kan sige, at den inkarneret del af Sjælen – kaldet Selvet – er en gnist af Sjælen og Sjælen er atter en gnist fra Monaden – derfor er selvets kvaliteter lig Monaden og Det Ene Liv.

*            Monaden

*             Sjælen – Det højere Selv

☉           Selvet

Det er centret i midten af cirklen, som er Selvet, det indre menneske – Iagttageren, Tænkeren.

Selvet orienterer sig i verden og identificerer sig med det, som er omkring sig, cirklens omkreds – ikke-selvet.
Barnet identificerer sig med sine omgivelser – med sine forældre, sin krop og sine følelser.
Senere identificerer det voksne menneske sig og også med sin familie, slægt, religion, sin by, sit land, sine statussymboler, sin bil, sin uddannelse, sit fag, sin arbejdsplads, sin titel, sin adresse, sine idéer, sine overbevisninger, meninger, idelogier og endda sin fodboldklub !
Tænk på alle de uenigheder og konflikter dette fører til blandt mennesker!

Vejen ud er at holde op med det og i stedet identificere sig med Selvet og derved blive identisk med Det Ene Liv – med Helheden.
Det, som Selvet identificerer sig med, kaldes egoet eller personligheden, som er summen af det lavere mentallegeme, astrallegemet og det fysisk/æteriske legeme, dvs. vores tanker, følelser og krop.
Alt dette vikler mennesket sig ind i og alt dette skal det vikle sig ud af.

Shankara anbefalede yoga som teknik til koncentration og fordybelse – som en vej, der gennem direkte erkendelse, kan føre til bevidst forening med Det Ene Liv, med Brahman – slutmålet for bevidsthedens udvikling.

Denne viden kaldes også Den Tidløse Visdom, Visdomslæren eller Åndsvidenskab, for den findes i kulturer og religioner verden over og til alle tider, både i det gamle Egypten og i det gamle Indien. Den viden var skjult (esoterisk) og forbeholdt mestres og mysterieskolers særligt indviede. I dag er den frit tilgængeligt for enhver.

Vejen til at blive ét med Brahman går over at blive bevidst på alle planer: Det fysiske, astrale, det lavere og højere mental plan, det buddhiske og det atmiske plan. I første omgang via meditation og derigennem blive ét med Sjælen.

 

RAJA YOGA ER KONGEVEJEN TIL SJÆLEN – Patanjalis Yoga Sutras.
Patanjali var en anden af de gamle indiske rishier. Han var før Shankara (nok flere hundrede år før) og skrev nogle korte sentenser – sutraer – som udgør ”videnskaben om Raja Yoga eller Den Kongelige Videnskab om Sjælen”.

Disse sutraer er skrevet i et abstrakt sprog og er ikke alle lige tilgængelige. De kræver, som mange åndelige bøger gør, en indsats med at tænke abstrakt og i symboler før de åbner sig for læseren.
Sindet ses her som et redskab for sjælen og som det middel, der oplyser aspirantens hjerne og bringer viden om sjælens rige.

En god start er Mindfulness, som går ud på, at man med lukkede øjne iagttager de tanker, følelser og fornemmelser, der rumsterer i sindet. Man skal hverken forsøge at ændre dem, udelukke dem eller undersøge dem. Det går ud på blot at være en upartisk, objektiv iagttager til indholdet i sindet.

Herved opdages at ens sind er fyldt med aktivitet og at man ikke er sine tanker, følelser og fornemmelser. Herved dis-identificerer man sig fra dem (ikke-selvet) og opdager, at man er den, der iagttager, at man faktisk er selvet, at man selv kan bestemme, hvad man vil tænke på.

Hermed er vi ovre i den næste fase, nemlig koncentration.
Der er mange måder at meditere på, og de har alle koncentration til fælles.
Dvs. opmærksomheden holdes i længere tid på et bestemt objekt – det kan være et ord, et mantra, et symbol, en sjælskvalitet eller ideal.

Når sindet ikke tillades bare at hoppe fra tanke til tanke, men koncentreres, vil sindets kraft fører op mod lyset, dvs. mod det højere sind og sjælen.

Holdes koncentrationen længe nok går processen over i egentlig meditation, hvis mål er at forene det lavere sind med det højere sind, personligheden med sjælen, som er forbundet med universet og menneskeheden.

Denne altomfattende forbundethed og mange store inspirationer tager man efter meditationen med sig ud i sit daglige liv, hvor man efter bedste evne søger at fremme det gode.

ÅNDELIG UDVIKLING ER AT TRANSFORMERE PERSONLIGHEDEN
Når åndelig energi strømmer ned i organismen, aktiveres gamle psykiske mønstre – fortrængninger, traumer, komplekser, egoisme, separatisme, stolthed og ambitioner og alt muligt. Det kommer op i bevidsthedens klare lys og skal dér  håndteres og integreres i bevidstheden. Herved udvides bevidstheden.
Denne udrensning kan sagtens tage mange år – måske flere inkarnationer, for vi har jo mange inkarnationers ophobede resultater af selviske gerninger bag os.

På Sjælens plan er vi ét med helheden og med menneskeheden. Det er derfor naturligt, at vi bagefter føler trang til at hjælpe andre og måske får vi visioner om at spille en stor rolle med at frelse menneskeheden. Det er let at tillægge sig selv større indsigt og evner, end der er belæg for. Det kaldes opblæst ego og ses hos mange guruer i øst og vest.

Derfor er selvindsigt og ydmyghed vigtigt og hele tiden at være opmærksom på sine motiver. Hvorfor vil jeg gerne hjælpe her? Hvad får jeg selv ud af det? Gør jeg det i virkeligheden for at brilliere og vise andre, hvor god jeg er? Er mit dybeste motiv at få hæder og anerkendelse?  Det kaldes motivbehandling.

Det anbefales, at man hver aften ser tilbage på dagens hændelser og sin rolle deri – især sine motiver, reaktioner og tanker. Man bliver efterhånden god til at skelne mellem grader af egoisme. Og bliver opmærksom på sine mange fejl. Måske kan man gøre det bedre næste gang?

Det er også let at falde i den anden grøft og få mindreværdskomplekser. Især når man sammenligner det, man kunne blive og det, man er nu med alle sine fejl. Det bedste råd er at gøre sit bedste og have tillid til, at man en skønne dag nok skal nå det hele.

En anden metode til at transformere personligheden og at tage ansvar for sine tanker, ord og handlinger er karakterudvikling. At være opmærksom på de karaktertræk, som trækker én ned. Er jeg bedrevidende og har altid de rigtige meninger? Er jeg kritisk og er god til at se fejl hos andre? Er jeg for utålmodig, for impulsiv eller måske vægelsindet? Har jeg tendens til at være mistænksom eller er jeg for godtroende? Også her skal man finde en fornuftig balance.

Den åndelige energi, der udløses under meditation, transformerer også personlighedens legemer, det fysisk-æteriske, det astrale og det mentale legeme. Efterhånden lader man sig i mindre grad styre af ubevidste instinkter, drifter, begær og stolthed, men tager bevidst kontrol over sit liv.

Livets mål og mening bliver mindre at lade sig styre af jagten på en højere levefod, af god mad og drikke, af seksualitet og begæret efter ting og mennesker. Mindre at lade sig styre afbehovet for tryghed og lykke, af behovet for at få accept og anerkendelse fra andre. Og mindre at lade sig styre af at have de rigtige meninger og overbevisninger og at få ret.

Livets mål og mening bliver mere at bruge sin intuition til at fornemme sjælens hensigt og at finde en fornuftig måde, hvorpå man kan bidrage til andres vel og til en bedre jord og at leve efter rette værdier, som ansvarlighed, sandhed, retfærdighed og god vilje.

Mens personlig udvikling er at tage kontrollen over sit liv og at blive en helstøbt, integreret personlighed er åndelig udvikling dog ikke at afvikle personligheden, men at transformere den til at blive et redskab for sjælen til at fremme det gode.
Et åndeligt udviklet menneske søger ikke noget for sig selv.

Åndelig udvikling
Mange tror, at åndelig udvikling er hyggeligt og sjovt og at man lige klarer det på et weekendkursus.
Det modsatte er tilfældet. Man ændrer sig, får andre værdier. Det, der før var sjovt og spændende er det ikke mere. Man får nye interesser og i ens families og tidligere venners øjne kan man synes at være blevet mærkelig. De kan til gengæld forekomme overfladiske og barnlige.  Det kan være en svær periode med ensomhed og rådvildhed, indtil man finder en ny rytme og ståsted i livet.

Åndelig udvikling er kampen mellem de højere og lavere tendenser i os – mellem personlighed og sjæl.
Det er en daglig bestræbelse om selvindsigt og at vælge det rette. Det er en udfordring, som vi alle står i, og den kommer fint til udtryk i denne lille historie, som en indianerbedstefar fortalte sit barnebarn:

Vi har to ulve i os.
Denne ene er grådig, løgnagtig, egoistisk, vred og misundelig.
Den anden er hjælpsom, deler gerne med andre, er venlig, empatisk og tillidsfuld.

Hvem vinder? spurgte barnebarnet. Den, du fodrer!

Ved en astrologisamtale bliver du klogere på
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.

Translate »