Livsudsigten
Amy Winehouse
27. august 2016
H. C. Andersens astrologisamtale
1. september 2016

Livsudsigten

Nogle mennesker siger til mig som astrolog, at de ikke ønsker at vide noget om fremtiden. Underforstået – den er skræmmende og jo mindre de ved, des lettere og mindre smertefuldt vil det, der kommer, nok være.

Den tankegang forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke, hvordan man tør lade være med at vide noget. Hvordan man tør går frem med lukkede øjne. Kører man så også bil med lukkede øjne? Sidder man på bagsædet og styrer bilen?
Hvorfor frivilligt være et offer for omstændighederne? Når man selv kan skabe sin fremtid – det er jo der, vi skal tilbringe resten af vores liv. Og fremtiden er allerede begyndt. Den begynder faktisk lige NU!

Selvfølgelig bygger det på en misforståelse.
En astrologisk prognose er ikke en forudsigelse om, hvad der vil ske i fremtiden – astrologi er ikke spådomskunst.

En astrologisk prognose er som en vejrudsigt.

Bliver det regn – er det en god idé at tage regntøj med. Men det er jo ikke sikkert, at det bliver til noget med regnvejret. Det er bare en god idé at være parat.

Med astrologiske teknikker kan vi se, hvornår det kan trække op til regn, sol, storm eller stille vejr i den næste periode. Om der er bump på vejen forude, hvornår der er modvind og hvornår “der er medvind på cykelstien”.
Hvornår det derfor vil være smartest at tage det rolig i en periode og hvornår det være klogt at gøre noget.

Det er det, der kaldes “rettidig omhu”.

En astrologisk prognose er baseret på en fremskrivning af planeternes bevægelser.
Man kan også gå tilbage i tiden og se, hvornår vigtige begivenheder indtraf. Dem bruger astrologer til at korrigere fødselstidspunktet – til at finde frem til det rigtige fødselstidspunkt, dvs. det som er i overensstemmelse med det bagvedliggende kosmiske mønster.

Med en astrologisk prognose kan man se, hvornår vigtige begivenheder kan indtræffe i fremtiden – men man kan ikke se, hvad der vil ske. Man kan se, at energier – af en bestemte kvalitet – vil strømme ind i organismen. Det kan vi kalde en livsudsigt.

En af astrologiens stærke sider er fastsættelse af tidspunktet for, hvornår en hændelse kan indtræffe – hvornår døren bliver åbnet.
Men hvilken hændelse er meget op til dig selv. Går du ind ad døren eller bliver du udenfor og håber det bedste?

Vil du søge nyt job, starte en uddannelse eller måske vil du et par trin op ad karrierestigen? Det kan også være, at du drømmer om at starte som selvstændig. Ville det ikke være lidt betryggende at vide, hvornår det vil være bedst at slå til – hvornår der vil være mest vind i sejlene, mest medvind på cykelstien?
Måske er det en længere rejse, du drømmer om? Eller vil du leve mere autentisk?

Vil du have et bedre forhold til dig selv? Mere ærlige forhold til dine medmennesker? Eller ønsker du at forbedre dit parhold? Er det på tide at slippe gamle vaner og mønstre? Er du på vej det rigtige sted i dit liv? Hvor er du om 5, 10 år? Hvad vil du egentlig med livet?
Ja, der er mange spørgsmål at tage stilling til.

rolig-mand-ml-2-kvinder

Vi er alle på en åndelig rejse. Vi er her for at lære, for at få et større perspektiv. Vi er her for at blive mere bevidste om, hvem vi er inderst inde. Vi er her for at tilegne os mere viljestyrke, mere medfølelse og forståelse og et skarpere intellekt. Eller måske bruge og udvikle et talent? Eller udføre en særlig opgave?

Astrologien kan give nogle fingerpeg om, hvad dit liv kan handle om og det optimale tidspunkt for at skabe ændringer. Men du må gøre det selv – du må selv gå ind ad døren.

Vil du være offer for omstændighederne eller vil du forberede dig lidt, tage dine forholdsregler og selv påvirke processen – blive herre/frue i dit eget liv. Valget er dit. Vil du sidder på bagsædet eller bag rattet og bestemme farten og retningen. Det er op til dig.

Når man ser fremtiden som mulighed og ikke som en trussel og selv gør noget – er der størst chance for, at man får det, som man vil ha’ det. Det er at tage ansvar for sit liv og selv at skabe sin fremtid.

En astrologisamtale kan give dig en livsudsigt for de næste par år – et helikopterperspektiv over dit liv.

Vil du vide mere om dig selv og din udvikling – skulle du prøve en astrologisamtale!
Bestil en astrologisamtale her.

Translate »