Billedkilde: https://www.pinterest.dk/https://i.pinimg.com/474x/ae/87/1f/ae871fdee9831814a302fd4c84564e94.jpg
Kong Frederik 10 eller X – hans horoskop
afspejler sig i hans liv – idet han har realiseret flere potentialer – han har fået anerkendelse og er blevet populær især blandt de unge som sports- og musikprins.
Han er blevet trænet, oplært og forberedt hele sit liv til at indtage posten som Konge.
Men har han format til jobbet? Er han som personlighed klædt på til opgaven? Hvad siger astrologien om hans potentialer?
Lad os kigge nærmere på hans horoskop.
Kong Frederik X’s horoskop
Vores øjne drages umiddelbart mod IC og planeterne her.
Venus er i sit eget tegn – Tyrens, og Sol og Måne er i Tvillingernes tegn.
Her er stort fokus på at kommunikere og formidle – at være kvik, smart, velinformeret og intens.
Venus her betyder, at han kommunikerer og har let ved at nå ud til offentligheden med stor charme og indlevelse.
MC er i midtpunktet mellem Solen og Månen, dvs. ens inderste identitet, livsretning og formål. Det betyder en fuld og hel – med sjæl og krop – dedikation til ens karriere. Man vil være en meningsfuld og levende del af samfundet. Ønsker til stadighed at blive en endnu bedre udgave af sig selv – dvs. at udvikle sig.
mestre noget og løfte sig selv ind i verden.
Mars er også her i Tvillingernes tegn – man er god til at tale godt for og fremme en sag – her er sælgerpotentiale! Sælge kongehuset til danskerne, sælge Danmark til udlandet, fremme humanitære sager.
Lidt længere henne – i 5. hus ser vi Merkur i sit eget tegn. Man vil ofte have en god forstand og skelneevne, have et naturligt talent for ord i skrift og tale og være hurtigsnakker.
Her er kvaliteter som alsidighed, tilpasningsevne og man kan være hurtig til at skifte mening og udtrykker ofte sin opfattelse umiddelbart.
Merkur er også i Aries Punktet (AP) dvs. nær 0° i kardinale tegn. Her vil man være meget synlig som kommunikator og har let ved at komme ud til offentligheden med sine budskaber.
Man må sige, at Frederik har været en synlig kommunikator – dog ikke altid så overbevisende. Vi har set på TV, at han nærmest talte sort, når han blev interviewet.
Det forekommer lidt mærkeligt, for vi ville forvente, at han ville have ordet i sin magt, den fødte kommunikator, og være meget bedre til at blive interviewet foran kameraerne – især når han kunne have fået al den træning, han kunne ønske sig.
Måske er han bedst til small-talk på tomandshånd eller i mindre grupper? Hvilket er er et plus ved audienser på Amalienborg, når han møder andre statsoverhoveder og når han skal ud i provinsen og klippe snore.
Merkur er i kvadrat til Uranus
Merkur er i kvadrat til Uranus, dvs. et hurtigt, skarpt, oplyst sind – en nyskabende, fri og uafhængig tænker; men også et højspændt nervesystem! Mange indtryk og idéer presser sig på, så ordene kan have en tendens til at snuble over hinanden.
Merkur er også i sekstil til Jupiter – igen et hurtigt, skarpt, oplyst sind samt idealisme og optimisme.
Uranus er nær Pluto – generationen født omkring 1965 har en trang til at bryde tabuer (”Me-Too” bl.a.) – det var også den generation, der blev punkere som teenagere i begyndelsen af 1980’erne.
Når man har Merkur i kvadrat til Uranus og Pluto, kan man i øvrigt have stærke, originale ideer og en usædvanlig måde at kommunikere på, som kan gøre andre meget bevidste om behovet for ændring.
Men som med så mange andre store potentialer – kræver det øvelse, erfaring og modenhed at mestre dem. Især når man som konge i et demokrati helst ikke må mene noget.
Forøvrigt må vi også huske, at han som cand. scient. pol. fra Århus Universitet fra 1995 har bevist sin intelligens og skulle være den højest uddannede monark.
Vi erfarede ved en tale, han holdt for sine forældre ved deres sølvbryllup: ”man siger, at den man elsker tugter man og Papa – vi tvivlede aldrig på din kærlighed!” Forældreaksen er under pres (herskerne over 4. og 10. hus – Merkur og Jupiter er i spænding) – måske blev han ikke set af dem, som det menneske, han var og Saturn i 2. hus tyder på udfordringer med selvværdet.
Vi har hørt ved andre taler, at Frederik skaber en god atmosfære for sine børn og for regenter står 4. hus også for nationen. Venus og Månen er tæt på IC-MC aksen – her er et gennemtrængende behov for harmoni, gode relationer og at tage sig af andre. Han har derfor nu mulighed for at tage sig af os danskere og at skabe en god atmosfære i nationen Danmark.
Vi ser, at Neptun og Jupiter også er i spænding til Venus og Månen her og til IC-MC-aksen – igen store ønsker om at gøre det bedste for andre – her er meget sensitivitet og idealisme, som med Jupiter involveret godt kan overdrives.
Og Neptun over for Månen og Venus kan – især i de de yngre år – betyde stor forvirring og usikkerhed og man kan let miste grebet om sig selv, især når man er under pres foran en mikrofon med millioner, der ser med.
Senere i livet med øvelse og træning, vokser man ud over usikkerheden og kan fremstå som et følsomt, empatisk og sympatisk, spirituelt menneske
Mars er uaspekteret og ensbetydende med et stærkt behov for at folde sig ud fysisk og kan forklare hans præstationer som sportsmand – Ironman og Marathon løber. Og ved forsvaret har han vundet respekt for at have klaret den hårde træning i frømandskorpset og en fire måneders tur med hundeslæde over Grønlands indlandsis – her er en vilje til at gennemføre.
Her er alt i alt en folkelige appeal og han er meget populær hos de unge – ikke mindst med sin forkærlighed for sin generations musik. (Neptun – Venus – MC-IC-aksen, Tvillingernes tegn).
Så mangler vi Saturn – som eneste planet i østlige halvbue, uaspekteret og i kvadrat til Asc, som den også er hersker over – så Saturn er meget fremhævet.
Her er potentialer til at projicere sig selv ud med den autoritet, struktur og kontrol, som også er hans ressourcer (2. hus) – potentialer til at handle ansvarligt og med stor pligtfølelse.
Saturn i Vædderen er ambitioner om at ville gøre sig gældende, enorm præstationstrang, resultatorienteret og måske at være hård ved sig selv.
Hans livsforløb har dermed handlet om rejsen fra Mars til Saturn – fra sport- og musikprinsen til den modne og ansvarlige konge.
Det hele blev udløst omkring 31. december, hvor tr Saturn stod lige i midtpunktet mellem ☉ og ☽ – meget smukt astrologisk, lige efter bogen!
Sol og Måne i konjunktion i fødselshoroskopet betyder faktisk også en ny start i sjælens udviklingsforløb – det blev så den 14.1.2024.
Tr Venus var i kvadrat til Jupiter, da han fik at vide af sin mor, at han snart skal være konge. Jupiter er her en meget vigtig planet, den er i Løvens tegn – arketypen for en konge. Man har behov for at fremstå imponerende, at være den bedste, den førende og få andres anerkendelse. Mottoet her kunne være – Livet er et drama, hvor jeg spiller hovedrollen. Det lyder lidt som Ludvig IV af Frankrig – Solkongen. Det er sværere at spille en sådan rolle i et demokrati – især i Danmark, hvor vi gerne holde det hele og alle nede på jorden.
Men et kvadrat til Neptun og MC og i 7. hus publikum – er også en skuespiller værdig!
For øvrigt er solar arc Venus på vej over Dsc, hvilket kan udlægges som at blive værdsat.
Transit Neptun er over for Uranus, ascendant medhersker – man kan miste sit ego-fokus for at identificere sig med en større sag.
Vi må konkludere her, at vist har han potentialerne til at leve for den større sag – de er:
- Alsidighed og kan snakke med alle – Tvillingernes tegn
- Stærk fysik og vilje – Mars
- Empatisk og sympatisk – Venus, Månen, Solen – IC-MC
- Intelligent – et stærkt intellekt – Merkur, Uranus, Pluto
- Social og spirituel – Neptun, Jupiter, Måne
- Ansvarsbevidst – Saturn
- Kongeværdighed – Jupiter og Saturn
Potentialerne her – nogle af dem er indfriet – kan han indfri de resterende? Kan han realisere sig selv og træde i karakter som konge. Og bygge videre på sit hidtidige liv? Det vil de næste år vise!