H. C. Andersens astrologisamtale
Livsudsigten
27. august 2016
Derfor virker astrologien
1. september 2016

H. C. Andersens astrologisamtale

HCA’s liv og horoskop er som skabt til at vise, hvordan en astrologisk-psykologisk tolkning med efterfølgende astrologisamtale kan tænkes at forløbe.

De fleste kender H. C. Andersen som en hyggelig eventyrdigter – men han var også en kritiker af samfundsordenen og af menneskers måder at behandle hinanden på.

Med stor psykologisk indsigt, indføling, humor og ironi spiddede han med sin knivskarpe pen det falske og oppustede og behandlede på nye måder de evige temaer om uretfærdighed og kampen mellem det gode og det onde.

HCA skrev ud fra egne erfaringer, indre konflikter og sin sociale opstigning fra det laveste lag i samfundet til de højeste som etats- og konferensråd.

I det følgende vil astrologiske fagudtryk og kommentarer stå i en sådan grå kasse, for de vil mere være af interesse for fagastrologer.

Når der står (JA I eller II, s. ..) henvises til Jens Andersen: Andersen – En Biografi, 2003, bind 1 og 2.
Når der står (Tyl) i parentes er kilden astrologen Noel Tyl.
Se iøvrigt kildehenvisninger nederst på siden.

HCA havde også et stort talent til at iscenesætte og markedsføre sig selv. Han havde en enorm energi, beslutsomhed og overlevelsesevne.
Det fornemmer vi tydeligt, når vi læser, at han som teenager gik sulten og laset rundt i København og prøvede at komme ind ved teatret – og at det lykkedes for ham!

Det lykkedes ham også at løfte sig fra pjalteproletariatet op i samfundets øvre lag til at omgås konger og adelige, til at blive verdensberømt forfatter.
Det er jo netop historien om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane.

Hvordan kunne det gå til?
Var han bare heldig at møde de rette mennesker, der banede vejen for ham, havde han medfødte talenter, der bare skulle folde sig ud?

Lad os se i hans horoskop, hvilke potentialer han havde med sig og lad os se i hans livsforløb, hvordan det lykkedes ham at realisere dem.

HCA’s officielle fødselstidspunkt er 2.4.1805 kl. 1:00. Jeg har korrigeret hans nøjagtige fødselstidspunkt til at være 01:09. Som vi skal se passer dette tidspunkt perfekt til vigtige begivenheder og vendepunkter i HCA’s liv.

Indledende astrologisk tydning.

Solen i Vædderen og Månen i Tyren peger på en ukuelig energi til at manifestere sig selv.
Denne energi kanaliseres ind i behovet  for at bevare tingene som de er eller at skabe dem, som de burde være.

Solen er nær Merkur og det betyder, at intellekt, tanker og at kommunikere er grundlæggende elementer for hans identitet.

Solen og Merkur er overfor Uranus – vi har at gøre med et højspændt nervesystem, et intenst menneske, der vil gøre tingene på sin egen måde – en kreativ individualist.

Solen og Merkur er også overfor Saturn, dvs. ambitioner og autoriteter – måske i form af faderskikkelser – kan have stor indflydelse på identitetsdannelsen.

Månen er i kvadrat til Mars, som igen er kvadrat til MC –  impulsivitet og en utrættelig energi, som kan bruges til at manifestere sig i samfundet.

Vi må lige nævne her, at i HCA ‘s horoskop befinder de fleste ikke-retrograde planeter sig under horisonten. Det antyder, at han kan have uafklarede problemer fra sin barndom, som han bør forholde sig til.

Ethvert horoskop har en arketypisk essens – den symbolske historie, som kan manifestere sig i et særligt eller ekstraordinært liv.

Hos HCA var det selvfølgelig transformation – den grimme ælling, der blev til en flot svane.
Transformationsplaneten Pluto er i kvadrat til Jupiter, herskeren over Ascendanten – personlighedens udtryk. Så enkelt kan det være!

Foreløbig konklusion.
Vi har her at gøre med et ukueligt, ambitiøst menneske med potentiale til at blive nyskabende og med en enorm energi til at manifestere sig selv i samfundet. Egenskaber, som HCA udnyttede fuldt ud.

Det skal nævnes, at horoskopets elementer kan fortolkes på flere måder og niveauer. Senere vil de samme elementer komme til at gå igen i en anden sammenhæng og derfor i en anden fortolkning.

De første år i København

klodshans

Som kun 14 årig – den 6. september 1819 – ankom den unge Hans Christian til hovedstaden – næsten uden penge og uden at kende nogen – men med ét mål: At komme ind på teatret – op på scenen og ud foran dette tæppe måtte han, og hvis det ikke lod sig gøre som skuespiller, så skulle det være som balletdanser eller sanger. (JA I, s. 40).

Allerede som 14-årig havde HCA en veludviklet sans for hvem, der skulle påvirkes – hvor, hvornår og hvordan. Han opsøgte alle, der var noget ved teatrene, fandt ud af hvor de og andre betydningsfulde mennesker boede og hvornår de havde middagsselskaber.

Her masede han sig på og skønt han var klædt i laser og pjalter – fattig, som han var, en langlemmet og tynd dreng, der ikke vidste hvordan man skulle begå sig – fik han lov til at optræde med sine kunster: sang, dans og deklamationer – en slags stand-up komiker. I begyndelsen blev han set som et festligt indslag – som en hofnar, et uspoleret og naivt naturbarn – og fik lidt mad for underholdningen

Hvor kommer nu denne drift mod teatret fra?

optraeder-i-pjalter

Fra hjemmet, hvor faren – som var alsidig og kreativ, progressiv og moderne – læste for ham, bl.a. af Holbergs komedier og nogle af Shakespeares skuespil, fortalte historier og eventyr og snittede dukker til hans dukketeater.
I Odense har han set gøglere, folkeliv, teater og skuespillere fra Det Kgl. Teater på turné. (I horoskopet ser vi, at herskeren over 5. hus, Venus, er i Fiskenes tegn og i 3. hus).

skuespillere

Det lykkedes ham at få timer i sangundervisning og senere at komme ind på Det Kgl. Teaters Balletskole; men han havde slet ikke figur – lang, ranglet og klodset som han var – til at blive noget ved balletten.

Da stemmen gik i overgang var også sang udelukket.
Han blev så statist i koret, men “skulle holde mund, når der blev sunget og kun gøre fysisk fyldest, så koret kunne se talstærkt ud”.
Han fik også andre statistroller, men blev henvist til i nærheden af kulissen at bære fakler, våben og blomsterbuketter uden at tabe dem eller snuble i sit kostume. (JA I, s. 43).

klodset-optraeder

Den lange, klodsede dreng blev drillet, udstillet, ydmyget og plaget af både lærere og elever på teatret og til sidst vurderet som en personage, der fuldkommen manglede herredømme over sine bevægelser og ingen forståelse havde for, hvad der krævedes for at blive danser eller sanger på Det Kgl. Teater.
Efter 3 år, i 1821, er det slut: Til skuespiller duer De ikke! (Ja I, s. 57).

Men det var absolut ikke slut med HCA’s ambitioner!
I stedet kastede han sig ud i at skrive dramastykker og rendte igen teaterdirektørerne på dørene og blev snart berygtet som “den gale fynbo”.

Drengens forestillinger om sine kunstneriske muligheder og begrænsninger var uden bund i virkeligheden (JA I, s. 41).
En professor havde rådet ham til ikke at sende sit drama “Skovcapellet” til teatret, fordi han fandt det for ringe; men den unge HCA var overbevist om, at rådet skyldtes jalousi og ærgrelse over, at professoren ikke selv havde lavet noget lignende, (JA I, s. 63).

Den unge H. C. Andersen levede nærmest i sin egen drømmeverden – havde ingen føling med, hvordan han virkede på omgivelserne.

Denne manglende virkelighedsfornemmelse ser vi afspejlet i hans horoskop ved stortrigonen i vand, som betyder et lukket kredsløb af emotionel selvtilstrækkelighed og er grundlæggende en forsvarsmekanisme, som skal sikre mod at blive følelsesmæssigt såret, (Tyl).

skovcapellet

Lad os forestille os, at HCA i desperation over sin situation i sommeren 1822 – 17 år gammel – kommer til en astrologisamtale:

Astrologen – SA: Goddag Hr. Andersen og velkommen.

HCA: Goddag Hr. Andersen. Pudsig, at vi hedder det samme. Måske kender De nogen, der kan lægge et godt ord ind for mig ved teatret, Hr. Andersen?

SA: Det tror jeg desværre ikke, at jeg kan Hr. Andersen. Men hvad kan jeg hjælpe dig med?  Ja, kan vi ikke sige Du? “DE” virker noget kunstagtigt på mig. I den tid, jeg hører hjemme virker DU mere naturligt.

unge-hca-2

HCA: Jeg ved hverken ud eller ind – kunne han have sagt – jeg har prøvet alt. Jeg har danset, sunget, optrådt for fine folk.
Jeg har været balletdanser og sanger på det Kgl. teater – end ikke som statist vil de nu bruge mig!
Jeg har også skrevet skuespil. Alt bliver afvist. Alle døre synes lukkede. Intet lykkes – jeg duer ikke!
Hvad skal jeg gøre? Jeg føler mig sådan tiltrukket af teateret – men de vil ikke have mig.
Jeg er af skæbnen udset til at skulle blive noget stort. Men man ser ikke mit talent!

SA: Jeg kan godt – ud fra dit horoskop – forstå , at du føler dig tiltrukket af teatret og af at optræde.

Der ser imidlertid ud til i dit horoskop at være meget fokus på skriftlig kommunikation – f.eks. at skrive skuespil til teatret. På denne måde kunne du blive knyttet til teaterverden. 

HCA: Jamen det gør jeg allerede – alt bliver afvist.

SA: Du er kun 17 år. Du skal først have nogle erfaringer. Mange får det ved at rejse til udlandet. Så kunne du også sende rejsebeskrivelser hjem til aviser og på den måde tjene til rejsen!

3. – 9. hus aksen: Kommunikation og udgivervirksomhed.
9. hus: Udland.

Du kender nok – tænker jeg – sætningen: ”Man gaaer først saa gruelig meget ondt igjennem, og saa bliver man berømt”. ( HCA har nemlig selv skrevet den – mange år senere).

HCA: Jamen jeg har allerede gået meget ondt igennem. De 3 år, som jeg har været her i byen, har været meget vanskelige. Især når man har så følsomt et sind som jeg. Og det var heller ikke altid lige sjovt i Odense.

unge-hca

SA: Du har gået meget igennem og har allerede nu mange oplevelser i dit liv at trække på som forfatter – sandt nok. En anden sætning, som HCA også skrev mange år senere ”Den smerte mennesker føler, omformer kunstneren til et udtryk, så andre kan spejle sig deri”.

SA: Dit horoskop foreslår, at der var et meget specielt forhold til faren?  Men at han alligevel ikke var der. Kunne du ikke fortælle mig om det?

Solen overfor Saturn, der er retrograd og betyder iflg. Noel Tyl: En fysisk eller psykisk fraværende far – så der ikke var en kærlig, mandlig autoritetsfigur til at støtte og vejlede barnet i identitetsdannelsen og opbygning af selvværd.

HCA: Man kan sige, at det var min far, som ledte mig ind i fantasiens, drømmenes og teatrets verden. Han fortalte mig historier og eventyr og læste højt for mig. Vi gik ture, han fortalte mig alt, viste mig naturens undere. Han var meget klog og god. Min far lavede også dukketeater og små dukker til det. Jeg skrev stykkerne – vi spillede dem. Men han døde.

SA: Var det, da du lige var blevet 11 år – i april 1816?

HCA: Ja, lige præcis. Min far døde! Min verden ramlede sammen. 

· Sa Ur = MC
· Sa Må kn = Mars (4. hus)
· Tr Nep = Asc

Men egentlig forlod han os 4 år før – han skulle være soldat, kæmpe for Napoleon. Vi havde ingen penge og en anden, der skulle have været af sted som soldat, betalte min far for at gå i stedet.

· Sa Asc = Ve, 10. hus
· Sa Mars = Måne i 4. hus
· Sa Sat = Må kn

Men pengene fik vi ikke meget ud af, for de faldt til en tiende del af deres værdi, pga. statsbankerotten.
Han kom hjem 2 år senere, havde aldrig været i kamp.
Det var vist godt, for jeg tror ikke, at han egnede sig at skyde og slå andre ihjel. Han marcherede og ventede. Var syg og nedbrudt, da han kom hjem. 
Og døde så 2 år senere. Jeg var lige blevet 11 år!

moren-vasker-toej-i-aaen

SA: Du blev så tæt knyttet til din mor?

Måne knude – kvadrat – Uranus og halvkvadrat til Jupiter.
Iflg. Tyl står Måneknuden bla. for moren og for offentlig fremtræden.

HCA: Ja – det blev jeg. Hun var meget overtroisk. Hun troede på alfer, nissefolk, elverpiger, dæmoner og alt muligt. Hun tog mig med til en klog kone, som sagde, at jeg en dag ville blive berømt, og at Odense ville blive illumineret for mig. Det tror jeg på!

SA: Så du har haft en god og tryg barndom. Du var elsket af dine forældre. Din far førte dig ind i teaterets og litteraturens verden og din mor i troens og overtroens verden – begge noget med fantasi og drømme?

HCA: Ja, det kan man vist godt sige. Men da min far døde, var det slut med teater og bøger. Jeg skulle ud og arbejde og hjælpe min mor med at tjene penge. Det var et helvede. Man gjorde grin med mig, mobbede mig. Min stemme var lys, de sagde jeg nok var en pige, og de stillede mig op på et bord og trak mine bukser ned.

SA: Du har sørme gået grueligt meget igennem så ung, du er!

andegaard

SA: Hvad var det, der skete, da du var konfirmeret, da du var 14 år – omkring september 1819? Det må have været en stor omvæltning i dit liv?

· Tr Plut, Tr Sat = Ve
· Sa Ur = Mars (4. hus)
· Sa Ju og Tr Ur = Asc

HCA: Ja, da tog jeg til København. Med næsten ingen penge og uden at kende nogen. Jeg ville være skuespiller – jeg ville stå på scenen foran publikum.
I 3 år har jeg forsøgt at komme ind ved teatret. Har også været der. Men nu har alle afvist mig. Nu er alle døre lukkede. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har brug for et råd om, hvordan jeg kommer videre. Når de siger, at jeg ikke dur til at være skuespiller – hvad egner jeg mig så til?

vesterport

SA: Der er som sagt meget fokus på kommunikation i dit horoskop. Skriftlig kommunikation. Du kunne skrive og udgive noget. Det kunne også være at anmelde andres skuespil og bøger. Eller du kunne være journalist. Du kunne også blive forfatter – romanforfatter eller rejsebogsforfatter.

Men mest vil jeg anbefale dig at bruge din barndom –  her ser ud til at ligge enormt meget stof. Horoskopet foreslår, at der er noget mere i din barndom, som du kunne bearbejde. Hvad kan det mon være?

Overvægt af planeter under horisonten peger på, at der er brug for at bearbejde uafklarede ting i barndommen. Og det var jo netop det HCA gjorde – brugte sin baggrund, skrev romaner og transformerede den via sine eventyr.

HCA: Det er rigtigt, at mine forældre elskede og støttede mig – men vi var meget fattige. Fattige kvinder var dengang ofte henvist til prostitution, også min egen mormor. Jeg har en halvstoresøster, som jeg ikke kender. Der var megen druk og løsagtighed, ligesom her i Kjøbenhavn. Min farfar gik rundt i Odense og sagde mærkelige ting – han døde syg i dårekisten.
Jeg er en sumpplante, opvokset i mudderpølen og må bare op i lyset.

alene-i-byen

SA: Måske du kunne bruge din fantasi og dine drømme til at bearbejde dine barndomsoplevelser?

Jeg tror, at det er her, du skal sætte ind.

Ve, MC hersker i 3. hus + stortrigon – Nep og Mars + halvkva MC. Nep (drømme og fantasi) disp for Ve + halvsekstil til MC.

Mars kvad MC, på vej ind i 8. hus + kvad Må 4. hus. Barndom og rødder er råmateriale, som skal transformeres til offentligheden via Ma, 4. hus-hersk + via 3. – 9. hus-aksen.

HCA: Det er jeg allerede i gang med – der kommer en bog af mig her meget snart – Den hedder Ungdoms-Forsøg.  Jeg har udgivet den i et andet navn: William Christian Walter (eget forlag 1822) for mit eget navn er ved at blive – om ikke kendt, så berygtet.

SA: William Christian Walter – mmm – Specielt navn!

HCA: Tjah – det er en kombination af mine 2 helte: William Shakespeare og Walter Scott. Og så – beskedent – mig selv i midten med Christian.

SA: Du er allerede godt i gang med at skrive og udgive bøger. Jeg må sige, at du er tidlig på færde. Du er inde på det helt rigtige. Du skriver, og du bruger din fantasi og drømme. Det vil jeg anbefale dig at fortsætte med. Her ligger dit kald!
Noget med udlandet ser som sagt også ud til at være en mulighed. Og at studere!

ungdoms-forsoeg

HCA: Udlandet! Studere! Det tør jeg slet ikke tænke på – det koster og jeg har jo ingen penge!

SA: Husk, at du kun er 17 år. Du er dårligt nok begyndt endnu. I min tid – i 2015 – starter unges uddannelse i den alder – gymnasium og videreuddannelse. Og i min tid – med dine evner – ville du nok skrive poptekster og måske optræde som rapper eller sanger i et orkester. Men det er jo først om næsten 200 år.

HCA:
Rapper, sanger i et orkester???

SA: Der skal nok vise sig muligheder. Men du skal selv skabe grundlaget og selv gribe chancen.

SA: Der er én ting, der bekymrer mig lidt i dit horoskop.

HCA: Nåh – hvad kan det være?

SA:  Dit horoskop peger på, en tendens til at lukke sig følelsesmæssigt inde. Man undgår for tætte kontakter følelsesmæssigt, for at beskytte sig selv mod at blive såret igen. Det er en forsvarsmekanisme. Med alle de ydmygelser, du har været igennem, er der vel ikke noget at sige til det.

skyggen-1

Når stortrigoner (her i vand – et lukket kredsløb af emotionel selvtilstrækkelighed) ikke omfatter de identitetsbærende planeter – Sol og Månen – kan det betyde en splittelse i personligheden.
Den ene side kan virke glad og let og den anden kan være lukket omkring sine følelser. Man kan blive fremmed for sig selv og have svært ved at fornemme sin virkning på andre.

HCA: Jeg tror, jeg forstår.

SA: Det kan også være en splittelse – som om du er to dele. Den ene ukuelig og udfarende og den anden sårbar og følsom. Hvordan  oplever du denne splittelse?

HCA: Jo, det kender jeg til. Det er bare mærkeligt, at du kan se det!

(At få stillet et sådant spørgsmål – kan være en åbenbaring:
Nogen har set mig – jeg er ikke alene. Jeg er ikke mærkelig – det står i mit horoskop!
Man kan derfor bedre håndtere det og dermed leve et bedre liv).

SA:  Det kan ende med, at du isolerer dig selv fra andre mennesker. Hvad vil du gøre for at undgå det?

HCA: Jeg vil sørge for at kende en masse mennesker, jeg kan besøge –  hvis jeg ikke selv får en familie. Så vil jeg besøge familier og tage del i deres fællesskab.

SA: Det er godt, at du er opmærksom og vil gøre noget aktivt ved det.

(Selvom H C Andersens liv var fyldt med succes og han var en vellidt gæst blandt toppen af samfundet, forblev han ensom inden i.  Følte vel, at han alligevel ikke helt hørte til og skjulte sandheden om sin opvækst i det ludfattige proletariat på bunden af samfundet.
Han var også utrolig selvoptaget og oversensitiv – uvenlige ord kunne få ham til at briste i gråd. ”Jeg kan ikke tåle kritik!” skal han have sagt).

hca-i-gruppe-m-boern

SA: Sjældent har jeg set et horoskop med så stærk vilje – målrettet mod at blive til noget. Jeg er sikker på, at du nok skal lykkes med at blive kendt. I dit horoskop er der antydninger af digterevner og også disciplin, vilje, målrettethed, hårdt arbejde og handlekraft. Der ingen garanti – men store muligheder. Der er potentiale!

Også andre mennesker har horoskoper, der viser potentialer og store evner – men magter alligevel ikke at realisere dem. Måske har de for megen modgang, mangler selvværd eller møder ikke de rigtige mennesker og har ikke heldet med sig?

“Som du vil vide, kræver det at have talent og at få succes både vilje og mod – og velyndere ikke mindst” (skriver HCA i ”Kun en Spillemand” 15 år senere).

Gå-på-modet har du og viljen har du. Så er talentet og handlekraften op til dig.

SA: Dit horoskop peger på, at der kommer et eller andet gennembrud efter sommeren. En form for vendepunkt. En vigtig periode. 

· Sa Sat, Merk og Sol = MC
· Sa Plu = Ve, MC hersker.
· Tr Ju = Ju (Asc hersker)

HCA: Tror du det – efter sommeren? Bliver jeg så berømt?

SA: Nu bliver man sjældent berømt ud af den blå luft. Der skal jo først være noget, man bliver berømt for. Man skal først have præsteret noget særligt.

HCA: Jamen, det har jeg. Alt hvad jeg gør – er noget ganske særligt!

SA: Her er en mulighed. Nogle døre åbnes. Der kommer en masse energi ind i dit system. Hvad ønsker du, at der skal ske? 

HCA: Tjah – jeg vil jo være forfatter – skribent, som du kalder det.

SA: Husk også – der er lagt noget til rette for dig – men du må selv gøre arbejdet. Hvis jeg igen må citere (HCA mange år senere): “Vor Herre giver os Nødderne, men han knækker dem ikke for os”! Så hvad vil du gøre?

Det er ikke planeterne, som får ting til at ske – mennesker gør. Planeterne afspejler potentialet.

HCA: Så må jeg hellere skrive mere og sende mere ind.

SA: Det lyder fint. Kan du forbedre det? Nye vinkler. En anden måde? Andet publikum? Anden målgruppe?

HCA: Målgruppe? Nåh – lige meget. Jeg vil forsøge.

SA: Held og lykke. Du skal ikke betale noget – en mæcen har allerede betalt honoraret.

genfaerdet-ved-palnatoke

HCA skrev nogle dramaer  bl.a. Genfærdet ved Palnatokes Grav og Alfsol, som han i juni 1822  brugte til atter at markedsføre sig selv overfor teatre m.m. – men alt blev igen afvist.

Dog har et af hans skuespil alligevel vakt interesse – ikke til opførelse; men man aner et talent.
Teaterdirektørerne var nu så trætte af at blive bombarderet med “disse sammensmurte tragedier”, at man måtte gøre noget for den fantast – ”den gale fynboe”, der totalt manglede dannelse og uddannelse og som blev ved med at rende dem på dørene.

6. september 1822, nøjagtig på 3-årsdagen for hans ankomst til hovedstaden, var et vendepunkt i den unge H C Andersens liv, for direktionen for Det Kgl. Teater indstillede til Kong Fr. VI, at man med midler fra den tids Kunstfond (som bestyredes af hans kommende velgører Jonas Collin) skulle sørge for, at den unge Andersen fik en ordentlig skoleuddannelse – så han kunne “vorde en nyttig Borger og til gavn for riget”.

kong

1 ½ måned senereden 26. oktober 1822 gik turen – ikke  til Sorø Akademi, som han havde regnet med – men til Slagelse Latinskole og nogle år senere til Helsingør..

· Sa Sol = MC
· Sa Må kn = Må
· Tp Måne = Asc.

meisling-ansigt

Det skulle blive til 5 års kultiverings- og dannelsesproces under rektor Meisling, som brugte enhver lejlighed til at ydmyge, latterliggøre, udstille og nedgøre den 17 årige grimme ælling på snart 1 m 85.
Man kan forestille sig postyret bare med at finde bord og stol i passende højde, placeret midt i klassen – til de 11 årige klassekammeraters morskab.

HCA skrev mange klagebreve over rektor Meislings forfølgelse og tugtelse til sin velgører Jonas Collin, som imidlertid mente, at det sårbare, overspændte, unge menneske kun havde godt af at blive disciplineret, at han skulle passe sit skolearbejde, lave sine lektier og komme ud af sin drømmeverden.

Men for HCA var det at skrive og digte nu en livsbetingelse, og rektor Meisling slog hårdt ned, når digteriet og drømmeriet kom til syne.

Terperi og udenadslære – især den latinske grammatik og geometri  – et ord, han aldrig havde hørt før – voldte ham kvaler. Hertil kom græsk, hebraisk, fransk og tysk, religion, historie osv.

meisling-og-hca

Åndsnedkuende undervisning” – kaldte han det, men som vi skal se om lidt, blev HCA’s ånd dog slet ikke nedkuet – tværtimod blomstrede den. Så rektor Meisling har trods alt bidraget til, at HCA fik så meget styr på sin fantasi og sine følelser, at han blev digter.

Endelig April 1827 – efter 5 års martyrium – fik han lov til at komme tilbage til København og færdiggøre sine sidste 1 ½  år før studentereksamen den 22.10. 1828  og endda derefter at blive optaget på universitet.

· Sa Ne = Sat, Me
· Sa Jup, tr Mars = Må kn.
· Tr Ju = MC

hca-skriver

Der blev lejet et værelse til ham. Og han skulle spise på skift hos forskellige familier – bl.a. hos familien Collin, hos hvem han fik kilet sig ind og lykkedes nærmest at blive adopteret af.

De 5 års disciplinering under rektor Meisling blev katalysator for den enorme mængde af litteratur og digte, som i årene efter strømmede ud af ham.
Allerede  samme år fik han sit berømteste digt ”Det døende Barn” oversat til tysk, og den 25. september 1827 blev det offentliggjort på forsiden af Kjøbenhavnerposten.

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Thi din Taare brænder paa min Kind.

(De første linjer af “Det døende Barn”).

det-doeende-barn

Det vakte opsigt og må betragtes som første skridt mod verdensberømmelsen.

”I en større litteratur- og kulturhistorisk sammenhæng er ”Det døende Barn” en skelsættende tekst, fordi det er Andersens (ja – nu kalder vi ham Andersen, som han officielt blev kaldt) poetiske ophøjelse af barnets tænken og talen, der bærer digtets form. Det brød med alverdens normer for, hvordan god og rigtig litteratur skulle se ud i 1820’erne”, (JA I, s. 154).

HCA blev opdaget som digter og måtte tages alvorlig af kulturparnasset. Endnu et vendepunkt i hans liv. I hvert fald var det astrologisk signifikant.

· Sa Ne = Asc  · Sa Asc = Sol
· Sa Ve, Tr Sa og Tr Ju = Ur.
· Tr Nep = Me, Sa

fodreise-1829

Et års tid senere den 2.1. 1829 udkom på eget forlag Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager, som regnes for hans egentlige litterære debut.

Historien foregik natten til 1. januar 1828 og var nærmest et ironisk-satirisk-kritisk udfald mod den tids smagsdommere. (Godt gået af en 24 årig debutant!)

Men først med romanen “Improvisatoren” fra april 1835, slår han rigtig igennem.

· Sa Asc + Tr Sat = Ur
· Sa Nep = Ve

Især i Tyskland vandt hans romaner stor udbredelse.
HCA skrev fem andre romaner – bl.a. O.T. (1836), Kun en Spillemand (1837) og Lykke-Peer (1870).
De var – i modsætning til B.S. Ingemanns populære historiske romaner – samtidsromaner og brød nye veje for den dengang relativt uprøvede romangenre i Danmark.

Med sin første eventyrsamling, som også udkom i 1835  – Eventyr for Børn, bl.a. indeholdende: Fyrtøjet, Lille Claus og store Claus, Prinsessen på Ærten og Den Lille Idas Blomster, havde han endelig fundet sin form. I alt skrev han 212 eventyr.

fyrtoejet

HCA var utrolig produktiv. 51 dramaer blev det til – de første Alfsol og Røverne i Vissenbjerg  i 1822, da han kun var 17 år.

25 rejseskildringer.  I 1831 gik den 1. udlandsrejse til Tyskland og mange rejser fulgte senere – at rejse er at leve – blev hans motto. (Læs mere om hans rejser i Astrologimagasinet HOROSKOPET 2015, nr. 3, s. 52:  På rejse med H.C. Andersen).

34 selvbiografier, bl.a. Mit Livs Eventyr, 6 biografier, 1024 Digte samt 7 Satiriske og humoristiske småstykker foruden hans mange papirklip blev det også til.

HCA var nu blevet en svane og blev 6.10.1851 udnævnt til titulær professor.

svane

Sin fødeby Odense havde Andersen kun sporadisk hjemsøgt siden ungdomsårene.
Men da han i 1867 var blevet etatsråd, ville Odense gerne være med i hyldesten af det berømte bysbarn og gjorde ham derfor til æresborger i december samme år. Spådommen om, at Odense ville blive illumineret for ham, gik dermed i opfyldelse.

Med til billedet af H.C. Andersen hører, at han lagde stor vægt på, at han var den første danske forfatter, der “brød isen” og sagde ja til at læse op af sine eventyr i den nystiftede “Arbejderforeningen af 1860”.
Gennem de sidste 20-25 år af sit liv har han på skift læst op i Studenterforeningen, Arbejderforeningen, i Kongehuset, hos sypigerne og på herregårdene.

I Arbejderforeningen mødte han et entusiastisk publikum – ofte mellem 500 og 1000 tilhørere – og har i alt læst op dér 20 gange.

Han blev af samme grund gentagne gange hyldet af Arbejderforeningen, som også – i lighed med Studenterforeningen – dannede æresvagt ved hans bisættelse i Domkirken i København 11.8.1875. HCA døde ugen før 4.8.1875.

H. C. Andersen, forfatter.

H. C. Andersen, forfatter.

Kilder
· Jens Andersen: Andersen – En Biografi, 2003, bind 1 og 2.
· H. C. Andersen-centrets hjemmeside www.andersen.sdu.dk
· Noel Tyl: Synthesis & Counseling in Astrology – The Professional Manual, Llewellyn Publications 2009.

 

Selvom HCA jo ikke fik en astrologisamtale, lykkedes det ham alligvel at finde sit kald og realisere sine potentialer.
Ønsker du hjælp til at finde dit kald og realisere dine potentialer?

Ved en astrologisamtale bliver du klogere på
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.

Translate »