Mick Jaggers horoskop
Fuldmåne
Bevidsthedsudviklende cyklus
27. juni 2022
Mette Frederiksens horoskop
Mette Frederiksens horoskop
17. oktober 2022

Mick Jaggers horoskop

I den britiske dokumentarserie – “Mit liv i The Rolling Stones” på DR1 – fortæller Mick Jagger om sin 60 årige karriere som globalt rock-ikon.

Næsten alt i hans horoskop peger nærmest på, at ved at tage et par få skridt i den rigtige retning, ville han være på vej mod at udfylde rollen som verdenskendt, sexet rocksanger.

I udsendelsen sidder Mick Jagger  – eller Sir Mick, som han nu kan kalde sig – på sin trone, som om han holder hof – albuerne ind til kroppen og gestikulerende med hænderne, han ser ud til at nyde – storsindet, selskabeligt og underholdende at dele ud af sit liv som hovedfiguren i The Rolling Stones. Her er storhed og grandiositet. Jo – Mick Jagger er Løve – vores blik drages umiddelbart til de mange planeter i Løvens tegn omkring IC-aksen.

Ikke nok med, at Jupiter her øger storheden stoltheden og entusiasmen, Pluto forstærker kvaliteterne endnu mere og føjer identifikation med offentligheden til.
De tre planeter er i 3. hus, hvilket sammen med Merkur fortæller, at kommunikation og formidling er i fokus. Merkur er hersker over ascendanten i Tvillingerne, som måske betinger den spinkle, androgyne – nu 79-årige krop, som han holder i form med motion, sund levevis og god rødvin – har han sagt i et andet interview.

Den nordlige måneknude er også her i Løven og katapulterer sammen Pluto, kvadratet til Mars og oppositionen til MC dette orgie i selvudfoldelse ud i offentligheden. Vi ser her et stortalent til at sætte sig selv i det dramatiske centrum og til at føre sig selvsikkert frem – den fødte formidler og entertainer.

Det blev sagt i udsendelsen, at Mick Jagger ikke har en speciel god stemme eller er en speciel god danser – men han lægger hele sin sjæl i det, han gør og virker derfor så overbevisende.
Kombinationen af Solen i Løven og Månen i Tyren betyder overbevisningen om at ville det rette på en praktisk måde – det er styrke, selvtillid og drama.

Månen er i 12. hus og foreslår et behov for at virke bag scenen og det er jo i modsætning til det andet behov for at være i det dramatiske centrum!
Keith Richard har Venus i 12. og han fortalte, at han håndterede sin skyhed med stoffer og ofte ser vi ham spille på sin guitar med ryggen til publikum – måske for at gemme sig lidt?
Neptun er fremhævet i Mick Jaggers horoskop – midtpunktet mellem Sol og Måne – tiltrækningen til stoffer ser vi her.

Vi ser også her, at kunstnerisk, musisk udfoldelse vil dominere livet, hvilket også forstærkes af, at både Neptun og Venus er i 5. hus, hvis hersker forøvrigt er Merkur.

Neptun fremhævet kunne også betyde spiritualitet og med tre planeter i 12. hus er meditation oplagt. Sand spiriutalitet kan imidlertid ikke forenes med stoffer og alkohol.

Ydermere er Neptun i Aries-punktet (omkring 0° i kardinale tegn), hvilket betyder potentiale for effektivt at kunne håndtere offentligheden med sin optræden.
Både Venus og Neptun i Jomfruens tegn, dvs. noget med detaljer – både musik og sceneshow er nøje koreograferet.

Venus er i trigon til Mars og kvadrat til Uranus – ukonventionelle, oprørske, nyskabende og sexuelle følelsers karismatiske kraft – skal projiceres ud til omgivelserne.
Det bekræfter Uranus, som hersker over hans MC og i konjunktion med Asc.

Og med de mange planeter omkring IC er her et fint grundlag for at skabe en hjemlig tryg atmosfære og give publikum en god oplevelse, så ”showet can go on” – i 60 år!

Af filmen fremgik, at Mick Jagger er ham, der tager sig af økonomi, finanser, sceneshows m.m. og det er lige præcist funktionen for en uaspekteret Saturn – forretningssans, administration, planlægning, struktur og organisation.

Det hele står så klart i hans horoskop og gentages igen og igen. Som om alt var lagt til rette for ham og han bare – med ganske få udfordringer – kunne folde denne psykiske struktur ud og realisere disse potentialer. Det var jo lige præcist det, det var og lige præcist det han gjorde – nærmest udfyldte en forud planlagt skabelon. Et skridt førte naturligt til det næste og snart var han sammen med Rolling Stones verdenskendt.

Ved en astrologisamtale bliver du klogere på
hvordan du kan udfolde dine iboende muligheder.

Translate »