Indvielsesvejen

Indvielse betyder, at man har nået en af de fem milepæle på udviklingens vej.
At man ikke længere reagerer instinktivt – men bevidst, at man har fået kontrol over:

• sit fysiske driftsliv
• følelseslivet – begær, angst, ambitioner og jalousi
• tankelivet – illusioner og blændværk
• personligheden som helhed
• livet som helhed på denne jord.

Indvielse er er ikke noget, man får tildelt, fordi man er et hjælpsomt og godt menneske, eller fordi man er åndeligt interesseret eller længes mod større indsigt. Indvielse er kulmination på en lang og ofte smertefuld proces, der starter med en række inkarnationer med en voksende lydhørhed over for sjælens impulser.

Ingen pålægger én noget – her er en åndelig længsel og ønsker om at udvikle sig. Man konfronteres med sig selv – sine fejl og begrænsninger – indser måske at have skadet eller såret andre, har skyldfølelser, fortryder og vil gøre det bedre. Arbejder ved selvdisciplinering på at blive et bedre menneske.

Spiritualitet er baseret på opfattelsen, at alt er energi og at energien er i forskellige kvaliteter og frekvenser – som inddeler virkeligheden i tilsvarende niveauer eller planer.

De lavere frekvenser danner de tungere fysiske plan – mens de hurtige frekvenser danner lettere – åndelige planer. Det er et energikontinuum med mange planer og underplaner.

Hvert plan skal erobreres, så man dér fungerer – ikke instinktivt – men bevidst. Træffer bevidste valg. Dette er at udvide bevidstheden – til at omfatte mere.

Spiritualitet er at række op mod øvre spirituelle niveauer, jo højere op – jo mere mening, sammenhæng, helhed og velordnet harmoni. Målet er at række op og bringe den helhed og harmoni ned på lavere planer i vores verden.

De store hændelser i Jesus’ liv symboliserer på enestående vis de udviklingstrin, som mennesker på den åndelige vej går igennem.

1. FØDSLEN

Jomfru Maria, den rene og ubesmittede, føder barnet i stalden (i denne grove fysiske verden) med dyrene omkring (symboliserer vores dyriske drifter og fysiske sanser) og lægger det spæde Jesus-barn i krybben.

 Mange – måske især mænd – kan som mig ha’ erfaret ved deres barns fødsel en åndelig energi. Det nyfødte barn kigger direkte og igennem én – som en gæst fra en højere verden. Man føler sig nøgen, klædt af, for grov til dette fine væsen, der ligger i ens arme og kigger direkte igennem én.

Ved 1. indvielse fødes den åndelige gnist i hjertecentret med erkendelsen, at vi grundlæggende er en evig sjæl, forbundet med alt. Er begyndelsen på et fuldstændigt nyt liv og en fuldstændig ny måde at tænke og leve på.

Det overfladiske og materielle liv lægges bag, livet får større dybde.

Det er ”Kristusbevidsthedens fødsel i hjertet” – energi i form af sensitivitet, intuitiv indsigt. Kærlighedens energi strømmer ned fra højere åndelige planer gennem hjertecentret.

Man oplever det som regel ikke bevidst, men måske bare som en større dragning mod åndelig udvikling, mod at vil bidrage med det gode til verden og sine omgivelser. Mange bliver optaget af at hjælpe deres medmennesker.

Det overfladiske og materielle liv lægges bag og man får gradvist andre værdier og interesser, bliver mere ægte – livet får større dybde.

Bevidstheden fokuseres andet steds, hvilket kan føre til ensomhed, megen smerte og lidelse. Man kæmper sig frem alene, ofte under store afsavn og måske til tider afkald på almindeligt familie- og arbejdsliv og et liv i materiel overflod.

Indtil det endelige valg er truffet – hvilket kan tage mange inkarnationer og man vier sig til tjeneste for menneskeheden og det guddommelige.

Man er i verden – men ikke af denne verden.

At interessere sig for spiritualitet og new age, gå til yoga, læse og forstå åndelige bøger og at være opfyldt af store idealer er kan være begyndelsen på en åndelige udviklingsrejse, der starter langt før indvielsens vej – på prøvestadiets vej.

Alle som virkelig elsker deres medmennesker, som er interesseret i den esoteriske lære og som søger at disciplinere sig for at kunne opnå større helhed og skønhed i livet., siges at have 1. indvielse.

1. indvielse betyder, at man har nogenlunde kontrol over det fysiske legeme, dvs. ikke lade sig styre af kropslige drifter og lyster – af overdreven spisen, drikken og seksuelle udskejelser.
Det er et ordentligt menneske, som har orden i sine sager.
Et godt menneske – er hjælpsom, medfølelse, indføling, empati – en god ven
Et modent menneske – opmærksom på sine fejl – i færd med at rette dem og gøre det bedre.
Forsøger at leve op til den højeste standard.
Man behøver ikke være fuldkommen – men er et godt stykke på vejen – stræber efter det.

2. DÅBEN

Ved dåben i Jordanfloden steg en due ned over Jesus’ hoved, symboliserede, at Verdenslæreren Kristus – som Jesus refererede til som ”Min Fader i Himmelen”- overskyggede disciplen Jesus, dvs. lod sin åndelige energi strømme gennem Jesus’ sjæl. Herefter begyndte Jesus’ egentlige mission med at helbrede, frelse og udføre mirakler.

2. indvielse udgør den krise, der består i at beherske det astrale legeme – dvs. ikke lader sig styre af følelser.

• Følelserne styrer livet, når man reagerer instinktivt – dvs. man går i forsvarsposition eller angriber modparten verbalt, fordi man føler sig truet – sin identitet eller noget andet man identificerer sig med. Prøv næste gang bare at blive i situationen.
• Hele tiden at ville ha’ noget – dvs begær efter status, sex, materielle ting osv.
• Man kan også være selvoptaget og nostalgisk – sentimentalitet og minder.
• Ligger under for den offentlige mening og stemninger.

Opgaven er at:

• vende følelsesmæssige reaktioner til bevidst respons.
• begær til aspiration, dvs. søge at udvikle sig åndeligt.
• frigøre sig fra blændværk at se virkeligheden som den er, baseret på observationer og facts.
• disciplinere følelseslivet – hverken positive eller negative følelser motiverer.

At overvinde sine følelser og dermed astralplanets magt over sig er meget vanskeligt og tager aom regel mange inkarnationer. Der gik næsten 30 år i Jesus’ liv imellem 1. og 2. indvielse.

3. FORKLARELSEN

3. indvielse kaldes transfigurationen. Jesus (symboliserer Sjælen) gik op på bjerget med tre disciple (de fysiske, astrale og mentale legemer). Her ”blev han forvandlet (transfigureret) for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen og hans klæder(legemer) blev hvide som lyset”. (Matthæusevangeliet).

Personligheden er transfigureret, forvandlet og er ikke længere et almindeligt menneske, som bare er lidt bedre end andre. Han eller hun – hn – er et åndeligt menneske uden væsentlige svagheder.

Hn er ikke fuldkommen, kan stadig fejle – kan lade sig friste af fysiske svagheder, begær og ambitioner – men hn kommer hurtigt på fode igen, for hns sjæl sætter sig kraftigt igennem.

Jesus overvandt ved Forklarelsen på bjerget djævlens fristelser – ”Se alt dette kan blive dit. Du skal bare kaste dig ned og tilbede mig”.
Ved 3. indvielse skal vi alle overvinde stolthed, magtens illusion og selvovervurdering og lære lidt om ydmyghed.

Belønningen er bevidsthedskontinuitet, dvs. man er til stadighed i bevidst kontakt med sjælen og mister ikke bevidstheden under søvn, men er fuld bevidst om, hvad man foretager sig på de højere planer om natten under søvn – ligesom man går bevidst over efter inkarnationen.
Kaldes også for den sjælsgennemtrængte personlighed, for personlighed og sjæl er ét.
Al udviklings hensigt er at udvikle den åndelige intuition – når det fysiske legeme er rent, når astrallegemet er stabilt og når intellektet og tankerne er under kontrol og tjener ved discipelskab menneskeheden og planen.

4. KORSFÆSTELSEN

Den instans i os, som vi har opfattet som os, som vores inderste identitet og individualitet – sjælen i kausallegemet, som igennem utallige inkarnationer har sendt en gnist af sig selv ned på personlighedens plan for at lære og øge sin visdom er nu så højt udviklet, at det er overflødigt, hvorfor det – under store ofre og lidelser opløses og dets visdom går op i Monaden. Bevidsthedens brændpunkt flyttes nu op på det Buddhiske plan – Intuitionsplanet.

”Han har lagt alt, endog sin fuldendte personlighed, på ofrets alter og står berøvet alt. Alt har han forsaget – venner, penge, omdømme karakter, position i verden, familie og endog selve livet”. (AAB: Indvielse s. 102).

Kaldes derfor ”sjælens mørke nat”. Den korsfæstede Jesus oplevede sig meget forladt: Min Gud, min Gud – hvorfor har du forladt mig?

Jesus ofrede sit liv – ikke for at mennesker, så kunne være frelst og ikke behøver at gøre noget selv, som Kristendommen påstår – men for at forankre en ny energi – kærlighedens energi i jorden.
Har du læst om Løven Aslans død i Narnia bøgerne, genkender du sikkert noget her.

5. OPSTANDELSEN OG HIMMELFARTEN

Mestrer alle planer og livet i de tre verdener, mestrer farvers og lyds betydning og har lært alt, man kan på denne planet – Jorden. Er derfor nu en Visdommens Mester.
Har ansvaret for store arbejdsopgaver, lægger sammen med Hierarkiet store planer og underviser mange, som skal hjælpe menneskeheden i kommende tider.

Læs mere her – Alice A. Bailey:

• Indvielse
• Kristi Tilsynekomst
• Fra Betlehem til Golgata – Jesu indvielser.